Violette bønner: A Cosse Violette ?

Jeg fortsætter med bønnerne, det er et godt bønneår i år!

Mine violette bønner er formentlig af sorten A Cosse Violette , men jeg er nu ikke sikker. En anden mulighed er sorten Blauhilde. Jeg kan ikke huske, hvor og hvornår jeg købte de første frø. Måske var det i forbindelse med, at den iberiske skovsnegl holdt sit indtog. I hvert fald husker jeg, at jeg overvejede, om den violette bønne var mindre følsom for snegleangreb. Filosofien var, at den violette farve skulle hænge sammen med nogle (bitre?) smagstoffer. Jeg er aldrig blevet enig med mig selv, om det er rigtigt, men de violette bønner giver et langt højere udbytte end de grønne. Endeligt gør det jo ikke noget at farven liver lidt op. Selv blomsterne har en køn lysviolet farve.

Jeg har tilrettelagt en pædagogisk billedserie. Første billede er blomsten, den næste er mit bønnestativ fuldt overvokset med bønner. Så har jeg et nærbillede af en klase med bønner. Næste billede er en baljefuld nyplukkede bønner klar til blanchering. en håndfuld bønnet på skærebrædtet, og en portion bønner igang med at blive blancheret. Som det ses, skifter de farve, når de bliver tilberedt. Det letter blancheringen, man kan direkte se, hvornår de har fået nok. Sidste billede er et fad blancherede bønner klar til nedfrysning.

Bønnerne giver udbytte stort set indtil første nattefrost. Jeg plukkede en portion bønner idag, dog ikke mere end jeg kunne spise såtil frokost sammen med et par spejlæg.

Og så er de billige idrift. Der er altid et par bælge, jeg overser, så de bliver for modne til at spise direkte. De danner så basis for næste års såning.

Yin yang bønner

yin yang beans

En anden bønne, som jeg startede på sidste år er Yin yang bønnen. Jeg ved ikke om det er det rigtige navn, men det er i hvert fald hvad Chiltern Seed kalder dem. Det er nu ikke svært at gætte hvorfor de hedder det. Et andet navn er Orca, det vil sige det engelske navn for spækhuggeren. Også den navngivning giver mening

Yin Yang bønner

Yin Yang bønnen er en busk-bønne med brede grønne bælge. Vist mest beregnet til tørrede bønner som på billedet, og sidste år høstede jeg dem først ved modenhed.

I år begyndte jeg heldigvis at spise af de grønne bælge med meget stor fornøjelse. De virker meget saftige. Sådan en portion bønner, der får et hurtigt opkog, og derefter svitses på panden med lidt hvidløg og olivenolie, og lidt friske krydderurter fra haven (oregano, persille basilikum), og til sidst lidt balsamico eddike, mmmmmmm - det er det rene slik. Gennemkogte, uudviklede haricot verde kan godt gå hjem og lægge sig.

Jeg såede de første bønner i små potter i drivhuset sidst i april. og resten direkte på friland. Så jeg har haft bønner fra begyndelsen af juli til slutningen af september. Og der har været rigeligt med bønner. Den ene række lod jeg stå til færdigmodning. Faktisk tog jeg de sidste i weekenden. Ikke alle var modne, men de blev bælget og svitset sammen med Barlotto bønner og hestebønner.

Bælgene skulle være meget udviklede før de fik seje strenge, i modsætning til Barlotte bønnen. Så de er lige til at tilberede.

Barlotto Lingua di Fuoco

Bønner

Stangbønnen med navnet Barlotto Lingua di Fuoco købte jeg frø fra sideste år hos Chiltern Seed. Sidste år fik jeg ikke sået så mange, primært for at få opformeret frøene

I år er der lidt flere planter igang og jeg kan bedre fortælle hvad den skal bruges til. Planten er den kraftigst voksende bønne, jeg har haft. Den vokser kraftigt, i højden ser den ikke ud til at have problemer med at nå de tre 3m, og den sender mange sideskud. Derimod sætter den ikke særligt mange bælge, og bælgene udvikler sig forholdsvist langsomt. I år har jeg dem i drivhuset, og i plantesække langs sydmuren. Planterne begge steder er fremspiret i drivhuset.

Bønner

Bælgene er flotte med deres ildrøde farvetegninger. Farven forsvinder ved tilberedning. Som billedet viser er bælgene brede.

Jeg købte bønnerne primært for at have frøene til supper etc i løbet af vinteren. Bælgene kan imidlertid også spises direkte. Dog er der strenge på begge sider af bønnen som bør fjernes inden tilberedning.

Barlotto Lingua di Fuoco seeds
.

Frøene/bønnerne er ganske kønne i sig selv. De mørke bønner er fra sidste år, mens de lyse er fra i år.

Tomater på vej

Tomater

I år er det lykkedes at få tomaterne godt igang i drivhuset, og at undgå skimmelangreb. Der er dog stadig problemer med en del sneglegnav på tomaterne, af og til giver det ganske interessante mærker på tomaterne.

Den gule tomat er gul pære (yellow pear), hvor frøene stammer fra en frøpose jeg købte i Illinois i 1993?. De røde tomater er af sorten Tigerella. Desuden har jeg Gardeners Delight og Brandywine. For første gang producerer Brandywine mere end ganske få tomater, men ikke flere end at sneglene kan nå at ødelægge dem. Jeg tror årsagen til de mange frugter er de mange humlebier, der har været i år. En anden årsag kan være at frøene er af egen avl, måske er planten ved at være bedre akklimatiseret.

Syv slags kål, risotto m.v.

På en dag, hvor svalen er lige er ankommet vil jeg se tilbage på påsken. Udgangspunktet var, at jeg blev spurgt om hvordan jeg laver risotto, og som sædvanlig, når man begynder at skrive, kommer man vidt omkring

Der er sikkert mange, der kender den gamle danske skik, med at Skærtorsdags suppe skulle indeholde mindst syv forskellig slags kål. Selv stødte jeg vist først på den i Vagn Brøndegaards Folk og Flora, for eksempel i afsnittet om Kål i andet bind. Syv slags kål forstået i den gamle betydning som grønt, der kan benyttes til steg. Siden har jeg forsøgt, at udnytte syv forskellige slags grønt fra haven i løbet af påsken. Jeg må nok indrømme, at det ikke er hver påske, der bliver lavet kålsuppe, så derfor modifikationen. Selv om påsken faldt lidt sent i år, var det vanskeligt, og jeg nåede det faktisk ikke, men det kunne lade sig gøre.

1. Grønkål (eet sølle eksemplar af den røde grønkål har overlevet) (OK)
2. Sødskærm nåede lige frem (OK)
3. Porre: smadret af frosten, så en nitter
4. Purløg (OK)
5. Vårsalat (har jeg som ukrudt) (OK)
6. Brændenælder (rigelig mængde) (OK)
7. Skorzonerrod-blade
8. Pebermynte (meget spæde skud) (OK)
9. Mælkebøtte, men jeg havde ikke fået afbleget skudene. De er som jule-/cikoriesalat når de er blegede, men for beske til min smag uden blegning
10. Skvalderkål, også i rigelig mængde, men jeg kan ikke lide det.

Så jeg manglede een. Selvfølgelig ville jeg kunne nå det, hvis jeg talte salvie, oregano, esdragon, løvstikke med. Og endnu lettere hvis rodfrugterne jordskokker, skorzonerrod og pastinak var med.

Fiskars plukkesaks

Brændenælderne var een af ingredienser. De er jo lidt besværlige at plukke og rense, men med det rette værktøj er det ikke store problem. Et styk Fiskars plukkesaks og et styk plastic engangshandske. Plukkesaksen har en fjederanordning, der fastholder brændenælden efter den er klippet over. Det gør det meget let at høste dem. Dog skal der sorteres i dem, der kommer tit græsstrå og andre visne plantedele med, og endeligt skal de skylles. Her kommer plastichandsken på sin plads.

Risotto di Ortiche  (Brændenælde-risotto)

Tricket ved at lave risotto er, at risene hele tiden skal være våde men de må ikke soppe i fond/vand. Påskens Brændenælde-risotto blev lavet på følgende maner.

Jeg starter med at sætte noget vand til kogning, ca et 1-2 liter. Jeg dropper en oksebouillon terning ned i vandet. Hvis det skal være rigtigt skal det "fond" og hvis det skal være ekstra godt, skal det være hjemmelavet fond, som man selv omhyggeligt har stået i sit køkken og lavet på udvalgte okseben og ditto kød. Inden starten skal vandet simre, og det skal det blive ved med indtil risottoen er færdig. En suppeopøserske er et uundværligt redskab, så den placeres i gryden inden øvelsen starter.

Dernæst hakker jeg et løg, sætter en pande (stor) på komfuret hælder godt med olivenolie på panden og svitser løgene til de bliver gyldne, hælder brændenælderne på og vender dem på panden indtil de bliver skvadrede. Dernæst et par deciliter ris (skal det være fint arborio ris, men jeg bruger almindelige løse ris. NB! ikke parboiled, det skal være den gode gammeldags slags, der skal koges 12 min og hvile 12 min).

Når risene er blevet lidt klare i glansen (et par minutter) tilsættes en suppeopøserskefuld bouillon/suppe/fond og det sikres at risene løsnes fra panden. Dette gentages jævnligt den næste halve time, hver gang risene er ved at sætte sig fast på panden tilsættes lidt væde (1/2-1/1 suppeopøserskefuld), så de kan løsnes igen. Jeg plejer at justere varmen, så der går 4-5 minutter mellem hver vædetilsætning. Efter godt en halv time er risottoen færdig. Den må ikke være for våd, så man skal afstemme tiden efter, hvornår der sidst er kommet vand på.

Skal det være ekstra godt vendes risottoen i nyrevet parmesanost. I mine ydmyge ungkarle-hybel plejer jeg at klare det på tallerkenen, men det er næppe en forsvarlig procedure i pænere hjem. Revet persille er også godt i den sammenhæng. (Ved risotto-servering -- ikke nødvendigvis pænere hjem)

Og det var det. Oprindeligt så jeg opskriften i La cucina Veneziana. af Gino Santin. Det er et stykke tid siden jeg sidst har haft fat i bogen, og jeg kan se at han ud over det jeg nævner bruger et par fed hvidløg. (Og vender risottoen i smør ved serveringen - men i disse fedtfattige tider ... ).

Andre varianter

Lidt mere om risotto inspireret af Marcella Hazan's More Classic Italian Cooking (et meget slidt eksemplar). For mange risottoer vil man være interesseret i, at nogle af grøntsagerne bevarer til lidt "bid". Der deler man proceduren op i to. Kun halvdelen af grøntsagerne svitses sammen med løgene fra start af. Resten hældes i efter 15-20 minutter. Det giver smagen fra den første portion og "al dente" fornemmelsen fra den sidste. Grøntsagerne snittes selvfølgeligt i småt terninger/skiver

For eksempel en pore-risotto. Der tager jeg fortrinsvis de grønne lidt grove dele af porren i første portion, og den hvide del i sidste portion (NB! skiveskåren - hvis der ligger fire hele porrer blandt nogle ris er det IKKE risotto). Bladselleri er en anden god ting (igen snittet i passende stykker, ellers er det noget rod).

Hvis man anvender flere forskellige slags grøntsager samtidigt, skal man afpasse tilsætningen af den sidste portion efter de enkelte grøntsager, så de alle sammen er færdige på samme tid. Risotto Primavera er et godt eksempel. Den anvender en række grøntsager tilknyttet foråret (det italienske) for eksempel gulerøder, squash, ærter etc.

Men der kan jeg nu ikke huske tiderne på stående fod, blandt andet afhænger kogetiden for ærterne af, om de er friskbælgede (det er lang tid siden jeg har brugt det ord - friskbælget) eller dybfrosne. Men du bælger vel ikke selv ?. (jeg skriver det på listen over scorebemærkninger - Har du fået bælget nogle ærter fornylig? Har jeg ikke set dig bælge et eller endet sted ? )

Så må jeg vist hellere slutte. (Men jeg har nu checket at bælge i Ordbog over det Danske Sprog på nettet. Jeg havde jo glemt så fine danske varianter af ordet som bælgøjet, at bælge/bælle øl) -- endnu en mislykket scorebemærkning :-(. Ordbogsopslaget giver et par andre muligheder: Man skal ikke sælge bælgen, før ræven er dræbt, selv ikke når man skriver af karsken bælg.

Gråspurv (Passer domesticus)

Der er et par gråspurve der er ved at slå sig ned ved huset, men de flygter formentlig, når jeg begynder at opholde mig mere på terrassen. Lige nu er det ideelt for dem. Der er lunt ved huset, der er rester af fuglefoder lige i nærheden, og bortset fra en kat med vibrerende underkæbe i en vindueskarm, er der ikke noget at beklage sig over.

De er langt mere frygtsomme end de gråspurve jeg ser andre steder. Mine forældre kæmper en ihærdig kamp hvert år, for at undgå at de bygger rede i eternittaget. Men dér sidder de uforstyrret og chirper, når man går ud på terrassen. Her flygter de for et godt ord. Men mon ikke det ændrer sig henover sommeren

Jeg kan ikke skrive om gråspurven uden at nævne Robert Fisker. Jeg kværnede hans bøger igennem (Peter Pjusk- har været nødt til at slå det op). En uendelig lang serie (efter nøjere studie kun 5 bind inden jeg voksede fra dem, der kan se hvor godtman husker). Med inspiration i hans bøger skrev jeg min første "artikel" til Slotsmarksskolens skoleblad. Jeg husker, at det var om et egern, men resten er gået i glemmebogen. Jeg må have været omkring 10 år. Mon børn stadig læser Robert Fisker ? Sjovt nok har jeg aldrig selv haft bøger af Robert Fisker. Det må være inden jeg fik udtømt mulighederne på Holbæk Bibliotek. Robert Fisker, Davy Crocket, Jules Verne, B.S. Ingemanns historiske romaner. Jeg tror Tory Gredsteds bøger var næste fase, og de bøger har jeg stadig.

Jeg har forsøgt at læse op på Robert Fisker, selv om det er svært at finde noget relevant på nettet. Dansk Wikipedia omtaler ham slet ikke. Google leverer en alen lang liste af biblioteks søgninger, men meget lidt om forfatteren. Han har mange bind på bibliotekerne. Fra dengang jeg begyndte at læse ham (midt i 60'erne) til op i 90'erne var han den forfatter, der havde suverænt flest bøger på de danske biblioteker, faktisk omkring 50% flere end nummer 2. Det vil sige, at han i formentlig 30 år har været den mest udlånte forfatter, så jeg har ikke været den eneste der faldt for hans bøger. Jeg mindes dog ikke, at han blev omtalt i forbindelse med den nyligt udvalgte litteraturkanon. Men der er han jo i selskab med en anden prominent Robert (Storm P.). "Det gungrede hult i vindebroen da ...." (Jeg må se at få læst mine Storm P. bøger igen). Men med hensyn til Robert Fisker. Meget produktiv, boede i en periode i Risskov, født fra den 25. august 1913 i København og døde den 25. november 1991. Første Peter Pjusk bog udgivet i 1953 (nr 5 i 61, nr 6 i 1978 !). I bibliography.dk står han opført med 154 værker.

Gråanden (Anas platyrhynchos)

På nuværende tidspunkt i normale år begynder gråænderne at trække væk fra mølledammen for at finde redesteder langs med åen. Typisk dukker en enkelt hun op med et par beundrende andrikker op i åen ved min have. Der foregår en drabelig aktivitet, hvor det af og til virker det som et under, at hunanden overlever andrikkernes tilnærmelser. I den periode flyver de også med hunnen forrest og hannerne på slæb.

Tit spadserer de op i haven, småsnakkende med hinanden på jagt efter redesteder i haven. På det tidspunkt er der kun een udkåren andrik på slæb. Hvorvidt han også er det fædrene ophav til de kommende ællinger kan jeg have min tvivl om, når jeg har set med hvilken iver, parringsøvelserne er gennemført. Men han hænger på slæbet med opdrættet. Desværre har jeg ikke selv billeder fra haven men Maria Rego fra Portugal har et godt billede på Flickr.

Det er dog meget sjældent, at der kommer noget ud af alle anstrengelserne. Faktisk har jeg kun en enkelt gang set et andeæg i haven, og ællinger har jeg kun set ved mølledammen. Formentlig sørger diverse katte, ræve, lækatte og snoge for at rydde op i rederne. Faktisk fandt jeg ægget ved forårsgravningen, så jeg mener, det var nedgravet.

Når ænderne er i haven, forsøger jeg at snige mig langs husvæggene for ikke at forstyrre. Som regel lykkedes det ikke, og de spadserer fornærmet ind over vejen. De bliver dog ikke mere fornærmede, end at de nøjes med at spadsere, og kun sjældent tager de vingerne til hjælp for at komme væk fra den ubehagelige person.

I modsætning til tilfældet med troldænderne, synes jeg at gråænderne har megen personlighed. Det ser virkelighed ud til, at de går og råhygger sig. Jeg ved ikke i hvor stor udstrækning Disney har medvirket. Men i virkeligheden er det nok andeopdrættet hos min mormor og morfar i sin tid. Som knægt må jeg have brugt meget tid på at iagttage ællingerne og de udvoksede ænder. Både når skrukhønen blev hyret til at udruge ællingerne, når ællingerne fulgte efter deres formodede mor og når mormor kaldte "pyller, pyller pyller", når hun skulle samle dem til fodring.

Slagtningerne omkring jul tror jeg aldrig jeg nåede at overvære. (selv om jeg husker når der var en høne eller kylling der måtte lade livet). I øvrigt kan jeg svagt erindre at der enkelt år var Moskusænder til stede. Men måske husker jeg galt. Under alle omstændingheder var det inden Moskusænderne (Cairina Moschata) blev forfremmet til Berberænder, og blev franske. Det var også før, der var tænkt på iberiske skov-/dræbersnegle, som moskusænderne skulle fortære med stor fornøjelse. Hvilket minder mig om min nyligt fremspirede busk-basilikum, som er blevet guffet af formentligt et miniature-eksemplar af bemeldte snegleart. Så sneglekrigen er allerede indvarslet, og spirebakkerne drysset med ferramol. Og jeg må se at få investeret i nogle nematoder for at se, om det kan lykkedes at få det til at slå an. Da jeg første gang prøvede det for snart mange år siden, vandede jeg dem bare ud i haven, som instrukserne foreskrev. I år vil jeg prøve at sikre mig at de æder af dem, som foreslået af Helge Pedersen. Men da smittevejen er via åndedrætshullet, er det jo ikke givet, at der er noget om snakken.

Det ville jo være rart hvis gråænderne begyndte at tage for sig af retterne mellem sneglene.

Finpudsning af Bayes hjemmesider

Så blev jeg færdig med finpudsningen af artiklen om de bayesianske net fra Naturens Verden. Det færdige resultat kan ses her.

Jeg brugte mit nye css-design til hjemmesiden. Designet bygger på dette billede fra mølledammen i Bruunshaab.

På min Google hjemmeside har jeg har beskrevet, hvordan jeg lavede designet. Her er lidt flere billeder fra samme aftentur.

Billedet er fotograferet den 10. april 2002. Jeg husker, at jeg kom forholdsvist sent hjem, og der var en helt speciel belysning, så jeg tog kameraet og gik mig en tur ned til mølledammen. Det første billede er taget på træbroen ved det nye overløb, cirka ved 20:30 tiden. Billedet med tre ænder bruger jeg som baggrund for "skrivebordet" på min bærbare.

De, der kender turen, kan se, at jeg på det følgende billede er nået til overløbet, betonkonstruktionen i forgrunden med en trælem. Det var her man kunne se springende fisk om foråret, inden entrepenørarbejdet med nedlæggelse af den ene gren af åen. Det sidste billede er taget i modsat retning, mod øst, i retning af papirfabrikken/møllen. Selv om billedet er taget efter de andre, har man slet ikke indtryk af den fantastiske solnedgang. Men som det ses var der ikke en vind, der rørte sig, søen er blikstille.

V.J. Brøndegaard

I forbindelse med at blogge om lokale fuglearter henviser jeg tit til værket Folk og Fauna af etnobiologen Vagn J. Brøndegaard. Derfor har jeg valgt at samle lidt om bøgerne og Brøndegaard på denne side. Jeg har både Folk og Fauna og Folk og Flora og synes det er utroligt spændende at læse om hvordan dyr og planter har påvirket menneskers dagligdag før i tiden. Dér har jeg læst guldkorn som historien om Thorvaldsens statuer indpakket i frø fra Bjørnekloen, eller hvordan skovsnegle tidligere blev brugt til at smøre vognaksler.

Vagn J. Brøndegaard blev født 1919 på Møn og studerede plante- og dyrefolklore fra sin tidligste ungdom. Selv skriver han i forordet til Folk og Fauna at han siden 1936 (det vil sige fra han var 17 år) lejlighedsvis gjorde optegnelser om etnozoologi. Siden 1960'erne har han for alvor samlet bøger, tidsskrifter og artikler om europæisk og nordamerikansk etnobotanik. Hans mest kendte bøger er Folk og flora: dansk etnobotanik i 4 bind udgivet 1978-1980, ny udgave 1987, Folk og fauna: dansk etnozoologi i 3 bind udgivet 1985-86 og Folk og fæ: dansk husdyr etnologi i 2 bind udgivet 1992. Forud for disse omfattende projekter foretag han et omfattende kildestudium i de danske arkiver. Tillige, var han én af forfatterne bag en planlagt serie Beiträge zur Ethnomedizin som dog blev opgivet efter publicering af de to første dele. Desuden har han skrevet mange artikler om en række forskellige emner.

Brøndegaard forsøgte gennem flere år at sælge sin omfattende samling af bøger og udklip, men krævede at samlingen skulle bevares som en enhed, hvilket ikke kunne accepteres af de biblioteker der ellers var interesseret i samlingen.

Det svenske Kungliga Skogs- och Lantbruksakademis bibliotek godtog imidlertid kravet og købte den omfattende samling i 2003. Siden da er der arbejdet med at systematisere og supplere samlingen. Man har nu begyndt flere publiceringsaktiviteter, blandt andet er en del af samlingen nu tilgængelig via intenettet som Brøndegaardssamlingen

V.J. Brøndegaards blev i 2005 udnævnt som æresdoktor ved Sveriges Landbrugsuniversitet som anerkendelse for hans pionerindsats indenfor etnobiologi. Hans tiltrædelsesforelæsning kan downloades i pdf-format

Jeg har ikke kunnet finde informationer om Brøndegaards tilknytning til det Danske universitetssystem, bortset fra de personer han anerkender i sine forord. Givetvis har han interesseområde til fælles med mange forskere på både Landbohøjskolen og Danmarks Jordbrugsforskning, så jeg vil grave lidt i det.

---

Udover de nævnte links har Maria Flincks notits Berömd etnobotanisk boksamling (dec 2004) i Forum för trädgårdshistorisk forsknings bulletin 18 2005 været en værdifuld kilde.

Thomas Bayes og hans formel

Sammen med Steffen L. Lauritzen skrev jeg i sin tid en artikel i Naturens Verden om anvendelse af bayesianske net. En version blev lagt på nettet, men på grund af skiftende web-adresser, har den ikke været til at finde. Jeg er nu ved at rette den til og denne bekrivelse om Thomas Bayes er en af faktaboksene i artiklen.

Thomas Bayes (1702-1761) var engelsk teolog og matematiker. Han var den første som anvendte sandsynlighedsregning til at drage slutninger om fremtidige begivenheder på basis af erfaringer. I den forbindelse anvendte han blandt andet en formel, der nu er kendt som Bayes formel. I moderne udgave ser den således ud:

$ P(D|R) =\frac{P(R|D)P(D)}{P(R | D)P(D)+P(R|\bar D)(1-P(D))}.$

I eksemplet med drægtighedsprøven angiver $P(R |D)$ og $P(R |\bar D)$ sandsynligheden for prøvens resultat, $R$, i de tilfælde, hvor soen er hv. drægtig eller ikke, og $P(D)$ angiver sandsynligheden for at soen er drægtig før prøveresultatet er kendt. På venstre side af lighedstegnet angiver $P(D | R)$ den ønskede sandsynlighed for at soen er drægtig efter at prøvens resultat er kendt.

Et bayesiansk net udnytter en version af formlen til at beregne tilsvarende sandsynligheder i mere indviklede situationer.

Thomas Bayes udgav aldrig selv sin afhandling Essay Towards Solving a Problem in the Doctrine of Chances. Den blev først udgivet i 1763 efter hans død.

Thomas Bayes - Wikipedia, the free encyclopedia

Solsort

Originally uploaded by Erik.

Solsorten er endeligt begyndt at synge, frostgraderne har ellers holdt den tilbage. Solsorten er selvfølgelig een af favoritfuglene. I det tidlige forår er det gerne den (eller gærdesmutten), der vækker mig med dens sang. Tit insisterer den på at bygge rede de mest uhensigtsmæssige steder. I de sene aftener i juni måned yder jeg den, når den sidder i toppen af lærketræet og underholder med sin sang. Når det bliver rigtigt varmt finder man den liggende halvbedøvet med udbredte fjer i solskinnet. Det meste af året fortæller den med sin skræppen, at der er kat i nærheden, eller også indgår den i koret sammen med skovskaden og diverse småfugle, når der er en ugle, der forsøger at få sig en lur. Og endelig i det sene efterår finder man dem flokkevis under æbletræerne for at smæske sig i nedfaldsæblerne. Når så Blackbird er en af yndlingssangene, er det vel ikke underligt, at solsorten har en speciel plads.

Blackbird sunbathing
Originally uploaded by Isfugl.

For at få flere billeder af solsorten besluttede jeg mig for at for at illustrere, hvordan man kunne trække billeder ud fra Flickr. Ved at vælge de billeder som er mærket (tag'ed) med solsort kan man danne en billedeserie. Selvfølgelig skal man vælge enten det engelske navn Blackbird eller endnu bedre det latinske Turdus merula som iføle skik og brug på Flickr bliver til turdusmerula . Desværre var det ikke så let som jeg troede. Flickr har nogle muligheder for let at lave badges via javascript. Jeg har een af dem i den højre margen. Men desværre: Googles Blogger tillader ikke javascript i selve bloggen, kun i forbindelse med template. Ved at ignorere en fejlmeddelse lykkedes det mig med een tilgangsvinkel, mens de øvrige ikke var successfulde. Det, der virkede var EZFlickr. Jeg har lavet en separat eksempelside med beskrivelse af de øvrige muligheder for solsort, så begge tilgangsvinkler kan ses.

Update 21/2/2008:Jeg har fjernet script-linket til EZFLickr. Det var holdt op med at virke. Det er jo ulempen ved at referere på kryds og tværs på nettet. I stedet har jeg nu oprettet en anden blog, hvor hver side viser en serie af mine flickr billeder relateret til een af siderne i denne bruunshaab-blog. Så solsort-billederne kan nu ses ved at klikke her.

Bogfinke

Idag er bogfinken endeligt begyndt at synge for alvor. At tænke sig en nat næsten næsten uden frost og en dag med skyfri himmel. Jeg kan høre på fuglene at de har savnet det lige så meget som jeg. Bogfinken er jo en af de mest almindelige danske fugle. Det må en af de mest flittige til at synge helt fra det tidlige forår. Som det ses af billedet er hannen i den fineste farvepragt i øjeblikket. Jeg sidder på terrassen i øjeblikket og kan høre dens sang, iblandet kurren fra en due, gråspurvens chirpen, og gulspurvens sang (blandt andet).

Bogfinke Originally uploaded by Erik.

Bogfinken er iøvrigt Fringilla coelebs på latin og chaffinch på engelsk. Bogfinken er en af de fugle, der synger med dialekt. Da jeg flyttede her til det midtjydske, var det hele tiden som om der manglede noget i dens sang. På Sjælland fulgte sangen helt klart rytmen fra "Det kan jeg sige lige så tit, det skal være". Men herovre kløjs den i det sidste af sangen. Jeg har lige checket V.J. Brøndegårds Folk og Fauna. Han har et helt afsnit med stemmetydninger af bogfinkens sang. Så jeg kan se, at "det, det, det, det ka' jeg si' li' så tit det skal vær'!", er det jeg prøvede at fange. "Ri-ri-ri-risengebirge!" kender jeg også, men her på Viborg egnen er det åbenbart "A vil da dirre bare, a vil da dirre barre!'. Det er ikke noget under at jeg blev forvirret da jeg flyttede. Da var da godt jeg ikke flyttede til Sønderjylland: "stek en, stekk en, stekk en ski'". Noget af forårsromantikken må gå fløjten, når fuglene har den slags sprogbrug.

Apropos forårsfornemmelser. Jeg checkede lige billedarkivet og sammenlignede dagens tilstand med andre års. De to af billederne er fra 16. marts 2002, det sidste er fra idag, 19. marts 2006	P3040036c Originally uploaded by Isfugl.
Påskeliljer, 16. marts 2002 Originally uploaded by Erik.	Påskeliljer, 16. marts 2002 Originally uploaded by Erik.

Påskeliljer, 19. marts 2006 Originally uploaded by Erik.

Troldand

Troldanden står for tur, nu jeg nu har fat i ofre for fugleinfluenzaen.

Tufted duck Originally uploaded by Isfugl.

Det blev troldænderne ved Ærø, som fulgte efter musvågen ved Svinø. men der kommer jo uden tvivl flere tilfælde.

Troldanden er fast vintergæst i mølledammen, men jeg mener ikke den yngler her, uden jeg dog er 100 % sikker. Selv om troldanden ser finurlig ud, synes jeg den virker ret anonym. De fleste fugle har et eller andet karakteristisk som man husker, sangstemme, temperament, vævre bevægelser. Men troldanden ser ud til bare at ligge på søoverfladen. Jeg ved godt den dykker efter muslinger og andet mundgodt på bunden as søen, og jeg har set dem forsvinde under overfladen næsten uden krusninger.

Female tufted ducks

Originally uploaded by Erik.

For god ordens skyld, på latin hedder dem Aythya fuligula, på engelsk Tufted Duck. Den er åbenbart tæt beslægtet med taffelanden Aythya ferina, (pochard på engelsk), og Bjergand, Aythya marila, (greater Scaub). Så tæt beslægtet at der af og til observeres hybrider mellem de arter. Når man søger på Bruunshaab og troldand er en de første hits Netfugl.dk med den malende beskrivelse: Bruunshaab-anden var en "stinker". Det er selvfølgeligt ikke nok at kalde den en and. Interessant noker troldanden ret ny som ynglende i Danmark, måsker hænger den øgede ubredelse sammen med indvaringen af vandremuslingen fra Sydøsteuropa, se Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside for yderligere information.

Billederne er fra Mølledammen for godt en uge siden.

Musvåge

Musvågen nåede herostratisk berømmelse i ugens løb, som den første fugl i Danmark med diagnosen: fugleinfluenza type H5N1. Musvågen er ikke nogen hyppig gæst i haven. Men som biilledet viser har jeg fundet en død musvåge i haven i april 2004, så det er ikke Svinøfuglen. Musvågens latinske navn er Buteo Buteo og på engelsk hedder den common buzzard.

Originally uploaded by Erik.

Originally uploaded by Erik.

Når jeg kører på arbejde om vinteren er der næsten altid musvåger. Specielt mellem Tapdrup og Thisted mejeri. Der er en mark, hvor der tit sidder 6-7 musvåger. Ofte på muldvarpeskud. Af og til løber de hen over marken på jagt efter et eller andet. Mus ? regnorme ? det er svært at vide. Een af dem er næsten helt hvid, og ser ud til at være fast vintergæst. Måske et det en fjeldvåge, der er jeg ikke ekspert.

Om sommeren bliver man helt svimmel af at se op i himmelen efter musvågerne. Næsten hver eneste sommerdag hænger der 1-5 musvåger og cirkler oppe over haven. Deres miavende stemme kan høres; men ellers glider de lydløst rundt. Iøvrigt har jeg også hørt den i dag, så det er ikke kun på sommerdage. Forholdsvis tit bliver de angrebet af krager og småfugle, hvilket også tit ses for de andre rovfugle. Ofte ser  man kun rovfuglen fordi man hører småfuglene der jager dem.

Billederne af den døde musvåge er lidt triste, derfor har jeg været på Flickr og fundet dette pragteksemplar med en nyligt nedlagt kanin. Fotografen er hollænder

That's nature.....
Originally uploaded by buikschuivers.

Vandstær

Den her er en af de berømte vintergæster hernede. Der arrangeres ekskursioner, hvor folk stiller sig med kikkerten og ihhh og ohhh: Vandstæren, Cinclus cinclus, på engelsk white-throated dipper, og minsandten, Fossekall på norsk.

Billede af vandstær ved Vibækvej Originally uploaded by Erik <\span>

Vandstæren er Norges national fugl og jeg kan ikke dy mig for at citere fra denne norske hjemmeside

Tildels næringsrike elver og stryk med steiner som stikker opp, er fine fossekallhabitat. Vanninsekter som vårfluelarver, små krepsdyr og rumpetroll er god mat.

Hvis der er enkelte prosaiske danskere, der ikke ved, hvad en rumpetroll er, kan jeg oplyse, at det er en haletudse. (Norsk har et eller andet som dansk ikke kan leve op til).

Da jeg flyttede herned, var der hver vinter en 4-5 vandstære, så man var næsten hundrede procent sikker på at se mindst een, når man gik sig en tur. Desværre ser det ud til, at bestanden er dalende - efter min opfattelse, fordi man har omlagt åsystemet hernede. Før skabte vandmøllen to næsten lige store grene af åen, dels via passsagen gennem møllen, og dels via et overløb med et fald på et par meter. Nu er overløbet erstattet af et sindrigt system af snirklede menneskeskabte slyngninger, som behjertede naturfolk tror er bedre for fiskene. Men som sagt tror jeg ikke, det er til fordel for vandstæren. (I parentes bemærket er jeg heller ikke sikker på, at det er til gavn for fiskene - det var fascinerende, førhen at se fiskene springe et par meter i vejret ved overløbet, når de søgte op mod Viborgsøerne om foråret. Det ser man heller ikke mere).

Originally uploaded by Erik.

De billeder, jeg viser her, tog jeg for en uge siden, same dag som jeg fik fotograferet hejren. På billedet står den og tager knæbøjninger, inden den kaster sig ud i det kolde vand på jagt efter føde på bunden. I bevægelserne minder den meget om gærdesmutten. Det danske navn er lidt misvisende, der er ikke meget lighed med stæren, hverken i udseende eller adfærd. I øvrigt kaldes den også Water Ouzel på engelsk. Ring Ouzel er en ringdrossel, og den ligner til en vis grad en vandstær.

Vandstærens forekomst i Danmark er beskrevet af Peter Lange. Blandt om ynglende par i Danmark. Det ser ud til at man ved at tilbyde redekasser kan få vandstærene til at blive hele året. Der er også en beskrivelse af redekasserne. Det var da værd at overveje at hænge en sådan redekasse op.