
Hejren har altid imponeret mig, dens fingefang virker alt for stort. Det er tit dens hæse skrig, der røber den, når den kommer flyvende. Tit kan jeg hører den tidligt om morgenen når den flyver forbi soveværelsesvinduet ned mod ådalen. Rigtigt imponerende har den virket de gange, hvor jeg har overrasket den i åen nede ved mit drivhus. Så når den først at lette, når jeg er nået frem, så jeg ser den helt tæt på.

Jeg nåede at fotografere den tre steder på min korte vandring. Dels på isen i kanten af mølledammen, dels på åbredden, og endelig da den lettede og fløj direkte indover mig. I søgeren havde jeg det perfekte billede med den S-formede hals i profil, men ak, intet billede, jeg har stadig ikke lært alle finesserne i kameraet.
Egentlig var jeg gået ud for at se om jeg kunne få et billede af vandstæren, da jeg så hejren. Turen gav også billeder af både gråænder og troldænder. Gråandrikken har imponerende farver pt. Jeg havde opgivet vandstæren, men da jeg nåede næsten hjem, sad den på en lille sten i åen og lavede knæbøjninger. Mere om den i morgen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar