fredag, april 09, 2010

De lægger æg nu - de butsnudede frøer

Så er der gang i æglægningen. I en lille marksø tæt på vores kontorbygninger er der hektisk aktivitet hvert eneste forår på denne tid. Jeg benytter gerne frokostpausen til at tage turen rundt om søer, så jeg får rettet kroppen ud. Her i foråret er der krusninger på overfladen når man kommer forbi, men frøerne er dykket ned inden jeg når frem. Efter 5-10 minutter begynder nysgerrigheden at tage overhånd for frøerne, og de første par øjne stikker op over overfladen. Så yderligere et par i nærheden. Hvis jeg bevæger mig er de væk igen. Men hvis jeg bevarer tålmodigheden glemmer frøerne, at jeg er der og de genoptager deres normale aktivitet. I øjeblikket er det at lægge æg - masser af æg.

Frøerne er den almindelige danske art, den butsnudede frø eller på engelsk: Common Frog. Det virker som om antallet af frøer stiger for hvert år i marksøen, selv efter denne hårde vinter. Æggene dækker et større og større område. Frøæggene dækker vandoverfladen over et areal på omkring 10 kvadratmeter, så det er utrolige mængder af haletudser, der kan produceres. Dog falder vandstanden en hel del i løbet af foråret, så normalt er der en del af æggene, der udtørrer, inden haletudserne bliver klækket. Men med en voksende bestand, ser det jo ud til, at der er nok der overlever.

Æglægningen er ledsaget af en vældig aktivitet med vandpjasken, når hannerne slås om hunnernes gunst. Altsammen ledsaget af deres kvækken, eller måske snarere brummen. Jeg forsøger gerne at tage billeder af frøernes seance. I år passede timingen. Vejret var næsten rigtigt, jeg havde husket kameraet, og jeg kunne afse den fornødne tid til, at frøerne vænnede sig til mig. Så var det blot et spørgsmål om at knipse løs. En del af billederne er vist nedenfor, et slideshow med billederne kan ses på min billedserieblog og endelig kan de ses på Flickr.

   
Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl) Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl)
Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl) Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl)
Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl) Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl)
Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl) Common Frog - butsnudet frø (Rana temporaria) - April 2010 (by Isfugl)

Billederne er taget med Olympus E-510 med 50-200 linsen med EC-14 tele-converter.

lørdag, december 12, 2009

Giant Horntail - Stor træhveps (Urocerus gigas), juni 2008

Forrige sommer landede dette monster på min terrasse. Heldigvis havde jeg kameraet i nærheden. Navnet er rigtigt. Træhvepsen er stor, så det gav et gib i mig, da den landede. At den ligner en hveps gør det ikke bedre. Men den er ganske harmløs. Den store brod er ikke til at stikke med. I stedet er det et hylster, der beskytter læggebrodden. Faktisk kan man se læggebrodden på billedet. Det er den tynde nål, der stikker ud under brodden.

Af billedet ses, at den var noget slidt, vingerne sprossede i kanterne. Formentlig var den ved at have overstået æglægningen, så kimen var lagt til næste generation. Æggene lægger den i nåletræer, for eksempel gran eller fyrretræ, og larven lever så af at bore gange i veddet indtil den efter et to til fire år forpupper sig, finder ud af gangen, og måske atter lander på min terrasse.

En sådan larve kan bore/gnaske sig igennem op til 40 cm lange gange. Men larven er ikke træspiser, men lever af svampe. Svampe som hunhvepsen har podet træet med, samtidigt med, at hun lagde ægget. Svampesporerne bærer hun rundt med i kirtler på underkroppen. Så hun sikrer larverne et forholdsvis sikkert levested og sår samtidigt den mark, larven får føde fra.

Alt dette har jeg fra den tyske wikipedia. Hverken den danske eller engelske side er helt færdige.

 
Giant Horntail - Stor træhveps (Urocerus gigas), juni 2008

Jeg må så håbe, at det er i skoven eller haven den har lagt æggene og ikke i mine vindueskarm eller døre. Et opslag på Skov- og Landskabs hjemmeside er beroligende

Træhvepse lægger æg i sår på stående træer. Larverne gnaver sig rundt i stammen i flere år, før de bliver til voksne træhvepse. Hvis træet i mellemtiden er brugt som tømmer, kan træhvepsene komme frem inde i huse. Især den sort- og gulstribede kæmpetræhveps (Uroceros gigas) kan virke skræmmende, da den ligner en kæmpestor gedehams. Den angriber imidlertid hverken mennesker eller tømmer i huse.

Det andet billede er måske bedre til at give en fornemmelse af størrelsen på træhvepsen. Kanten på metalstangen, som den kravler rundt på er cirka 1 cm. Ifølge opgivelserne kan træhvepsen blive op til 4 cm, så det passer meget fint på denne hveps. Jeg har flere billeder fra 'terrasselandingen på min blog med billedserier.

 

Men historien slutter ikke her. Faktisk har jeg en begrundet mistanke om at det netop var i min terrassedør, at ægget blev lagt. Og selv om det lyder idyllisk med den beskyttede larve med egen madpakke, er naturen jo skruet lidt anderledes sammen. Ind træder næste aktør: Snyltehvepsen.

Her til højre er det efter min bedste overbevisning sabelhvepsen (Rhyssa persuasoria), på engelsk sabrehveps eller giant ichneumon wasp. Den er een af mange snyltehvepse. Et sted har jeg læst, at der findes flere arter af snyltehvepse, end der findes arter af pattedyr. Denne art snylter på vores ven fra ovenfor. Så når træhvepsen har boret dybt i træstammen med sin læggebrod og har placeret svampesporerne samme sted, så har snyltehvepsen en strategi der kan udnytte den. Den lytter til larvens gnaven i træstammen og borer sin lange tynde læggebrod gennem træet, ned til larven, og lægger et æg i larven. Når ægget klækker begynder snyltehvepsens larve at parasitere på træhvepsens larve, og æder den indvendig fra, men uden at slå den ihjel. Så nu er det snyltehvepsens larve der i sidste instans for glæde at de podede svampe.

Og moralen er ..., nej vel. Snyltehvepse gør det lidt svært at tro på en velmenende, almægtig vorherre. Med Poul Nyrups ord: "Kunne han det ikke have gjort det bare lidt bedre". Hvorfor ikke stoppe med træhvepsen og svampehaven ? Og se, som alle andre er jeg nu nået frem til at kunne nævne Charles Darwin, her 150 år efter udgivelsen af Arternes Oprindelse. For Darwin undrede sig også og skrev det endda til sin kollega, den amerikanske botaniker Asa Gray i et brev der nu kan læses på Darwin projektets hjemmeside:

I own that I cannot see as plainly as others do, and as I should wish to do, evidence of design and beneficence on all sides of us. There seems to me too much misery in the world. I cannot persuade myself that a beneficent and omnipotent God would have designedly created the Ichneumonidae with the express intention of their feeding within the living bodies of Caterpillars, or that a cat should play with mice.

Stephen Jay Gould beskrev problemstillingen i et essay tilbage i 1982: Non-moral Nature. Dette essay indgår også i samling "Hen's Teeth and Horse's Toes: Further Reflections in Natural History", som er en af de mere slidte bøger i min bogsamling, og stærkt kan anbefales.

 
Juli 2009

Men tilbage til min terrassedør. (Storm P: »Du, Perikles, Hvad synes du om verdenssituationen?« Og Perikles svarer: »Ingenting; jeg har fået en flue i øjet!«).

Snyltehvepsen her til højre på min terrassedør er vistnok af arten Dolichomitus imperator. Arten ser ud til hverken at have et dansk eller engelsk navn. Tyskerne kalder den Riesenschlupfwespe. Den parasiterer tilsyneladende på snudebillelarver, så måske kan træhvepsen friholdes i det følgende.

Snyltehvepsen nøjedes ikke med at sidde på min dør, snart gik den igang med at bore sin læggebrod ned i træet. På billederne kan man se hvordan den meget tynde rødlige læggebrod er pakket ud af det beskyttende hylster. Hvepsen dansede mere eller mindre rundt mens den pressede og borede læggebrodden ned. Som det ses er brodden mindst lige så lang som selve hvepsen. Det virker utroligt at så lang, tynd og spinkel en brod kan presses ned gennem træet og ramme den larven. Men det lykkedes og snyltehvepsen kunne trække brodden op igen, pakke den ind i hylsteret og flyve videre for at finde andre larve at lægge æg på. Jeg fik taget billeder af hele seancen, og de kan ses som et slideshow på min dertil indrettede blog. Alt i alt tog hele seancen cirka 10 minutter.

 
Juli 2009 (by Isfugl)
Juli 2009 (by Isfugl)

tirsdag, december 08, 2009

Ladegårdens Kronhjort (Cervus elaphus)

Fornylig læste jeg, at kronhjorten i Holbæk naturskole ved Ladegårdsalleén døde i slutningen af august. Ifølge hjemmesiden var kronhjorten var født i 2003 i Jægersborg Dyrehave og kom til Naturskolen i 2006.

I min ungdom brugte jeg meget tid i Knudsskov og Haveskoven, som er skovene der støder op til Ladegårdsalléen, og jeg vender gerne omkring skovene, når jeg er i Holbæk. Det er da også lykkedes mig at få nogle ganske gode billeder derfra. Blandt andet af kronhjorten.

Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)
Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl) Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)

Naturskolen arbejder i øjeblikket på at finde en ny kronhjort til erstatning for den gamle. Flokken bestod af hjorten plus 3-4 hinder og afkom fra hvert år. Som det måske fremgår går flokken i en indhegnet gammel fold under landbrugslignende forhold. Så mon ikke den nye hjort kommer fra lignende forhold enten fra Dyrehaven eller fra en hjortefarm. Der er ellers mindst een vild bestand i omegnen i skovene omkring Brorfelde syd for Holbæk.

Folden var tidligere græsningsareal for en flok kvæg, og må have bestået i lang tid fra dengang Holbæk Slots Ladegård levede op til sit navn. En stor del af indhegningen består af et gammelt stendige, og ligger direkte op til et par af Ladegårdens tjenesteboliger.

Ladegården fungerer nu som hjemsted for Holbæk Kunsthøjskole. På kunsthøjskolens hjemmeside er også en historisk oversigt med en oversigt over Ladegårdens ejere siden Biskop Absalon.

Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl) Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)

Jeg har lagt flere billeder af krondyrene ud på min blog med slideshows. De kan også ses på Flickr.

Naturskolen har flere andre dyrearter, for eksempel: skotsk højlandskvæg, vildsvin, og får.

Billederne er taget med Olympus E-510 med 70-300 linsen.

fredag, juli 31, 2009

Skorpionfluer og hvad der deraf fulgte

Jeg er begyndt at se skorpionfluer over alt. I starten af året vidste, jeg at der fandtes et dansk insekt, der havde en klosaks på bagenden, og derfor var opkaldt efter en skorpion. Det havde jeg for så vidt vidst i godt 40 år, siden jeg som 10 årig knægt fik opfyldt et af mine brændende ønsker til min fødselsdag: Et eksemplar af Hvad finder jeg i skoven fra Politikens Forlag. G. Mandahl-Barth var forfatter og med farvetavler af HENNING ANTHON, som der står på titelbladet. Jeg sidder med det slidte eksemplar fra dengang, mens jeg skriver dette. På side 15, under Netvinger og Skorpionfluer står den: 68. Skorpionflue, Panórpa commúnis, hun; a. han; b. larve. Ovenover teksten i bogen er de tilhørende farveplancher. Farveplancher er et af de ord, der næppe vender tilbage. Google spørger forsigtigt: Did you mean to search for: favre planche, når jeg søger på ordet. Ordet emmer af biologi- og geografitimerne i min barndom, hvor utallige farveplancher blev hængt op på sømmet over tavlen, hjulpet godt på vej af den lange stang med gaflen i enden. Tilbage til fluen. Tricket med at bruge politikens håndbøger med titlerne Hvad finder jeg ... og ... i farver er nu at stikke fingeren ind på siden med tegningerne, huske nummeret og så blade rundt bagi bogen til man finder beskrivelsen. Side 109: Der står den: 68. V. 12-15 mm. Meget almindelig i juni-august .... Udfra det burde jeg have set den, Men som sagt, jeg havde aldrig bemærket den. Men der sad en slags flue på en blomsterkrukke i haven, da jeg gik forbi med kameraet. Resultatet er vist her. Et opslag i bogen gav resultatet, det måtte være en skorpionflue

Jeg begyndte nu at lægge mig til når noget flaksede forbi med næsten glasklare vinger og sorte pletter. Lidt ligesom et stankelben men alligevel anderledes.

   
Bøg november
Bøg november

Der var et eller andet bekendt ved det besynderlige hoved. Det varede noget tid, men det dæmrede til sidst. Mad Magazine: Spy vs. Spy. Jeg har ingen anelse om seriens tegner, eksil-cubaneren Antonio Prohias, har været inspireret af skorpionfluen, men der findes vist ingen oplagte forklaringer for inspirationskilden, så jeg vil bringe teorien på banen.

Nu ser jeg skorpionfluer stort set overalt. Jeg er lidt usikker på, om det er fordi, det er år med ekstremt mange skorpionfluer, eller det er fordi, jeg har fået indstillet blikket. I hvert fald er min samling med skorpionfluebilleder kraftigt voksende. Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ihærdigt søger at begrænse aftrækkerkløen, når jeg ser en skorpionflue og har et kamera i hånden.

De billeder jeg har vist hidtil har alle været af hunner. Hunnen har ingen klosaks, og skorpionfluenavnet giver derfor ikke rigtig mening. Så derfor tilsidst et par billeder af hanner, så ligheden til skorpionen bliver tydelig. Jeg har fokuseret på klosaksen. Selvom hannens bagkrop minder om skorpionens er der er dog en yderligere en væsentlig forskel. Skorpionen bærer en giftbrod på bagenden. Skorpionsfluens klosaks er et befrugtningsorgan. Jeg er ikke helt afklaret med om der grund til at føle misundelse.

fredag, februar 22, 2008

Blog med billedserier

De fleste billeder som jeg viser på denne blog er placeret på flickr. På det tidspunkt, hvor jeg skriver blog-posten, synes jeg disse billeder er de bedste til at supplere teksten. Tit får blog-skriveriet mig til at tage yderligere billeder af samme motiver. Af og til endda billeder, som jeg synes falder bedre ud. Men så er det jo for sent. Jeg kan selvfølgelig løbende gå ind og redigere i bloggen og ændre billedhenvisninger, men lidt af idéen med at blogge falder til jorden, hvis der ændres hele tiden. Derfor har jeg fundet en anden løsning. Jeg har oprettet en supplerende blog, der viser billedserier, som er relateret til indlæggene i denne Bruunshaab-blog.

I mit blog-indlæg om solsorten fra marts sidste år inkluderede jeg en billedserie med solsorte-billeder på flickr. Det skete med et link til et script, EZFlickr. EZFlickr-scriptet virker ikke længere, men jeg søgte efter noget programkode, der kunne lidt af det samme. Som for eksempel denne billedserie med lidt uskarpe billeder af et harmonisk dompap-par, der dukkede op i haven forleden.


Dompap billedserie

En mulighed var at henvise direkte til flickr. Hver søgning kan vises som et slide-show/billedserie, og en sådan billedserie har egen web-addresse. Dette flickr link fører direkte til dompap-billedserien.

Ved at søge på nettet fandt jeg en lidt anden mulighed. Paul Stamatiou har lavet en hjemmeside kaldet flickrSLiDR. Her kan man få genereret html-kode til at kalde flickr-billedserien direkte fra hjemmesiden ved hjælp af en <iframe> konstruktion. flickrSLiDR hjemmesiden er siden solgt til et svensk firma, men kan stadig anvendes frit.. Den producerede kode kan direkte inkluderes i bloggen. Billedserien kan for eksempel vise billeder med samme tag og bredde og højde kan tilpasses blog-formatet, som vist i nedenstående musvitserie. Ved at klikke på billederne får man mulighed for at besøge flickr direkte.


Created with Admarket's flickrSLiDR.

Den underliggende kode er stadig flickr-slideshowet, og det er ikke altid at det fungerer fuldstændigt efter hensigten. Jeg har derfor undersøgt en anden mulighed: PictoBrowser. Ved at besøge PictoBrowser hjemmesiden kan man få genereret en flash animation baseret på flickr- billeder samt den fornødne kode til at kunne inkludere animationen i bloggen. Selve flash koden er placeret på en server hos PictoBrowser. Mine uheldige erfaringer med brug af EZFlickr gør mig lidt skeptisk for sådan en løsning. Derfor valgte jeg at gå videre med flickrSLiDR. Men som illustration er vist Pictobrowsers version af mine musvit-billeder.

Jeg har nu afsluttet overvejelserne med hensyn til billedserierne. En separat blog med mine billedserier er oprettet. Billedserie bloggen har en større spaltebredde, så billederne, der vises, er større end i ovenstående eksempler. Fremover vil jeg henvise fra denne Bruunshåb-blog til bloggen med billedserier, når der er behov for det. For eksempel musvit, erantis og vintergæk.

søndag, februar 17, 2008

Vintergæk Galanthus nivalis

Efter Eranthis er det oplagt at fortsætte med vintergækker.  Som nævnt er vintergæk det svenske navn for eranthis, men her holder systematikken op. Vintergækker hedder Snödroppar på svensk. Samma navn, snowdrops, bruges på engelsk. Det latinske navn er Galanthus nivalis, slægtsnavnet oprindelgt fra græsk mælke-(Gala) blomst(antha), og nivalis for sne. Samme rod som neve på italiensk og Neige på fransk.

Det norske navn er Snøklokke og det navn går igen på flere sprog: Schneeglöckchen på tysk, og Sneeuwklokje på hollandsk. Spanierne holder fast i klokken med "Campanilla de invierno", vinterklokke. Både på fransk og italiensk bygger navnet på at de gennembryder sneen, Perce-neige og Bucaneve. Italierne har flere poetiske mulighed: Fior di neve, sneblomst, Lacrima bianca, hvide tårer og Stella del mattino, morgenstjerne. Vintergæk har været knyttet både til Kyndelmisse (candelmas, misa candelare) og Sct Valentinsdag, og på dansk og også på dansk har navnene kyndelmisselilje og valentinslilje/-blomst været anvendt.  I Danmark er de jo desuden via gækkebrevene knyttet til påsken. Det er tilsynedeladende en speciel dansk foreteelse, og er først blevet udbredt indenfor de seneste par hundrede år. Legender forbundet med vintergækken er beskrevet her.

I Galanthus slægten er der en lang række arter og som for andre planter går der sport i at samle de forskellige typer. Galanthophil er ikke en seksual minoritet med hang til at galanteri, men derimod navnet på disse vintergæksamlere. Et eksempel kan ses her. Når jeg skriver at mine billeder viser vintergækker af nivalis arten er det med lidt bæven. Min have var monteret med vintergækker da jeg købte den, og jeg har ikke sat mig ind i de forskellige arters særkender. Min usikkerhed gælder specielt den dobbelte blomst på næste billede. Et kendetegn for vintergækken er de forskelligt udformede kronblade.  Hos en anden vintergæklignende blomst, Dorothealiljen (Leucojum vernum) har alle 6 kronblade samme længde. I den dobbelte version udviskes forskellen, men mon ikke det er en Galanthus på billedet. Sjovt nok ser det ud til, at den dobbelte vintergæk spreder sig i min have mindst lige så meget som den almindelige. Normalt er sådanne 'kunstige' typer jo mindre villige til at formere sig.

Vintergæk er giftig, og har også medicinale anvendelser. I Brøndegaards Folk og Flora fortælles det, at årets første vintergæk skulle spises for at beskytte mod malaria eller koldfeber, som det hed. Kilden er fra Falster og så sen som 1885. Det var jo først i starten af 1900-tallet at malariaen blev udryddet i Danmark. Nu er vi jo godt igang med at reetablere vådområderne for at begrænse kvælstofudvaskning, samtidig med at klimaet bliver mere gunstigt for malariamyggen. Det er spændende, hvornår sygdommen reetablerer sig her. Men det bliver nu næppe vintergækken, der bliver behandlingsformen.

Derimod indeholder vintergækken galantamine, som anvendes i behandlingen af Alzheimers. Som navnet antyder blev stoffet først isoleret i en af Galanthus arterne, men det findes også i Dorethea-liljer og påskeliljer. Oprindeligt blev stoffet anvendt mod polio, men gennem de sidste tyve år har det fundet anvendelse i Alzheimers behandlingen. Det udvindes ikke længere fra planter, men produceres syntetisk. Så det er endnu et af succeseksemplerne på anvendelse af aktivstoffer fra planter i sygdomsbekæmbelse.

Update:  Flere af mine vintergækbilleder kan ses her

lørdag, januar 26, 2008

Eranthis hyemalis

Hver eneste år skal jeg absolut tage billeder af de første Eranthis'er, jeg ser. Når jeg så får lyst til at præsentere billederne i denne blog, er jeg nødt til at fortælle lidt om Eranthis. Men hvad er der egentlig at vide om Eranthis hyemalis, den har jo ikke engang et dansk navn til trods for, at det er en blomst, alle kender.

Igen kommer Folk og Flora til undsætning, dog med knapt så megen information som vanlig, men Google og web'et kan jo også bruges.

Eranthis betyder i henhold til Folk og Flora Forårsblomst og hyemalis skulle betyde vinterlig, så navnet er altså vinterlig forårsblomst, hvilket jo i grunden ikke er så galt. Hyemalis fandt jeg efter langt tids søgen i et Dictionary of Botanical Epithets på web'et, et link jeg nok får brug i fremtiden også. Det viser sig at Erantis ikke er det eneste danske navn. Der fleste navne i Folk og Flora har noget med munke at gøre: vintermunke, gul munke og giftmunke, men også navne som vinterblomme, forårsblomst og gule gækker har været anvendt.

Slår man op i Ordbog over det danske sprog (ODS) med ordet munke kan man se flere betydninger. Folk og Flora henviser til en af de planter, der kaldes blaamunke, (Jasione montana), hvor betydningen skulle henvise til verbet at munke, det vil sige at banke eller slå. Vejbred blev også kaldt munke, ungerne slog hinanden med frøstanden (lyder lidt mere harmløst end vore dages 'leg' på gader og stræder). Verbet skulle ifølge ODS stamme fra 'at gøre til munk', det vil sige kastrere, så idyllen varer jo ikke længe. Der er dog en langt mere nærliggende forklaring på munke navnet for Eranthis. Det engelske navn er winter aconite. Aconite er den danske stormhat/venusvogn (Agonitum napellum) som er blå og høj. Stormhat må stamme fra blomstens form, på engelsk hedder den også Monkshood, det vil sige munkehætte. Blandt de danske navne for stormhat i Folk og Flora er også munke, munkehætte, blåmunke og munkekappe. Stormhat er samtidig en berygtet/berømt giftsplante, wolfs-bane på engelsk antyder, at den er været brugt som gift mod ulve, ulvebane har være brugt på dansk (betydningen den samme som i banemand).

Stormhats blomster er blå, og som nævnt er blomsternes facon langt fra eranthisblomsters. Men bladene er så vidt jeg husker det meget lig hinanden og der findes andre planter af Aconit slægten der har gule blomster (for eksempel Aconitum lycoctonum). Eranthis er også giftig, men vist nok så ildesmagende at der ikke er risiko for alvorlige skader. Men alt i alt må det være oplagt at munke-betegnelserne på dansk svarer til aconit-betegnelsen på engelsk. Desværre har jeg ingen billeder af stormhat. Jeg havde den i haven som staude, men den er gået ud nu. Den døde omkring det tidspunkt, da haven blev invaderet af iberiske snegle. Jeg har troet, at det nok var sneglene, der fik gjort kål på den. Men ved nærmere eftertanke, er det nok ikke sandsynligt, giftindholdet taget i betragtning. Andre planter i ranunkel-familien trives fint til trods for sneglene.

De franske navne lægger op til en anden vinkel. Der nævnes hele tre navne: Èranthe d'hiver, der jo er vinter-Eranthis, Aconit d'hiver, der modsvarer det engelske navn, og endelig Hellébore d'hiver, vinter Hellebore. Det sidste er en direkte oversættelse af Carl von Linnés oprindelinge betegnelse for Eranthis, Helleborus hyemalis. Helleborus-slægten er vist bedst kendt for arter som julerose (Helleborus Niger) og nyserod (Helleborus Orientalis). Begge arter blomstrer i øvrigt om vinteren eller det meget tidlige forår. Faktisk er Linnés herbarium tilgængeligt på nettet, så her er hans eksemplar af Helleborus hyemalis. Til trods for den falmede farve på blomsten, er den pressede blomst umiskendeligt en Eranthis. Som vist på nyseroden på billedet kan blomsterne godt minde lidt om Eranthis i formen, og også bladenes form kan med lidt god vilje sammenlignes med bladene hos Eranthis

På spansk ser navnet ud til at være Eléboro de invierno, mens portugiserne sjovt nok bygger på Aconit-vinklen. Italienerne går helt på tværs og kalder planten Píè di Gallo, hvilket må være hanefod på dansk. Jeg vil undlade at kommentere svenskernes navnevalg, men det er vintergäk, hvilket jo i høj grad fremmer den internordiske forståelse. Nordmændene har vinterblom og tyskerne winterling.

Update:  Flere af mine eranthisbilleder kan ses her. Nyserod-billeder her

søndag, januar 20, 2008

Strup til overflod

I forbindelse med mit arbejde skriver jeg af og til i en blog om brugen af de såkaldte Bayesianske net i jordbruget. For nylig kom der via Google Alerts en henvisning til en artikel i Nature om en forudsigelse af effekten af blandt den globale opvarmning på isbjørnebestanden. Jeg havde godt læst om problemstillingen om hvorvidt isbjørnene skulle erklæres som truet dyreart eller ej, men nu kunne jeg se at Bayesianske Net havde været anvendt. En konkret anvendelse af matematiske metoder, og oven i købet en, der havde været i dagspressen. Den slags er guld værd, og derfår måtte der blogges:-). Resultatet er her.

Men som sædvanlig gik jeg igang med at checke hjørner af, når jeg skriver bloggen. Så det førte lidt mere med sig. Hovedforfatteren på undersøgelsen hed Steven Amstrup, og det lyder jo umiskendeligt som et dansk navn. Ganske rigtig, der er ihvertfald tre landsbyer af det navn. En ved Horsens fjord, en ved Ulstrup på Randersegnen, og en ved Lemvig. Det næste var så at forklare til en engelsksproget, hvorfor det var så indlysende. En del sider på web'et beskriver baggrunden for -strup/-torp/-rup endelsen på landsbynavne. For eksempel er baggrunden beskrevet godt i det danske wikipedia. Kort opsummeret henviser -trup endelsen til en såkaldt torp som menes at være en udflytterboplads fra en eksisterende beboelse. Første del af navnet henviser så til navnet på personen der etablerede bebyggelsen, eller til noget karakteristisk ved det nye sted. Forklaringen går på, at udvandringen i forbindelse med vikingetogterne havde holdt befolkningstilvæksten i Danmark i ave. Da togterne ophørte var man nødt til at skabe plads i selve Danmark. Det skete ved etableringen af alle torperne. Den nyere historiske forskning har vist ikke kunne bekræfte forklaringen, men bortset fra det, er det en god forklaring. Amstrup skulle så være Ams-torp, eller skulle man vove pelsen og gætte på at det var Am(led)s torp. Saxo Grammaticus nedskrev faktisk fortællingen om den jydske prins Amled, forlægget til Shakespeares forlæg til Hamlet,  mod slutningen af den periode, hvor torper blev etableret.

Men for at eksemplificere ville jeg lave en lille liste med navne omkring min hjemby, Holbæk: Det viste sig at jeg var nødt til at begrænse opremsningen af pladshensyn. Men her en lidt mere udtømmende liste: Knabstrup, Algestrup, Gundestrup, Jyderup, Allerup, Tåstrup, Ordrup, Søstrup, Sasserup, Hellestrup, Herrestrup, Butterup, Borup, Mogenstrup, Tjebberup, Ågerup, Ebberup, Dragerup, Regstrup, Vallestrup, Marup, Sonnerup, Asmindrup, Torkilstrup, Uglerup, Krøjerup, Kagerup, Dramstrup, Hanerup, Springstrup, Sibberup, Nørup, Kisserup, Løserup, Kastrup, osv. På mig virker det ekstremt.

Jeg har suppleret med nogle billeder fra rup-egnene, dels fra Tjebberup, hvor min farmor stammede fra, på billedet er blandt andet hende selv, hendes forældre (mine oldeforældre) og hendes bedste forældre (mine tipoldeforældre). Billedet må være taget for omkring 100 år siden. Da diskussionen om Beatleshår dukkede op, var billedet af tipoldefar godt at have i familiealbummet. Tjebberup er nu meget tæt på at blive opslugt af Holbæks byudvikling. Huset i baggrunden af billedet er nu erstattet af tæt-lav bebyggelse.

Det næste billede er fra kysten ved Dragerup skov i den indre del af isefjorden. Det er taget ved den tidligere sømilestation, hvor RUC nu har marinelaboratorium. Der går en mole/dæmning ud i fjorden,  hvorfra billedet er taget. Dæmningen blev i sin tid anvendt til affyring af torpedoer, når der var prøveaffyringer, men ligger nu ubenyttet hen. Ude i fjorden ligger stadig nogle kunstige øer i forbindelse med anlægget. De fungerer nu som hvilepladser for fugle som disse skarver, og efter sigende også for sæler. Fødegrundlaget for faunaen burde være til stede. Det er jo ikke mere end 100 år siden, at en hel del familier som den tjebberupske kunne brødføde sig ved hjælp af fjordfiskeriet. Men der var selvfølgelig heller ikke så mange mellemled der skulle have avance. I dag læste jeg, at med de seneste prisstigninger går kun 5 % af salgsprisen på et brød til at betale for kornet (måske endda for melet). Med andre ord: et brød til 20 kroner har for 1 krone korn. Det vil sige fremavl og forædling af sædekorn, areal til dyrkning, energi, maskinel, arbejdsindsats til pløjning, harvning, såning, høst og evt. ukrudts- og skadesdyrbekæmpning, tørring af kornet, transport til møllen, rådgivning vedr. dyrkning og pløjning, harvning...., og ovenikøbet regnskabsføring og anden administration vedrørende dyrkningen klares for en krone. Hvad får vi for de 19 kroner ? Mit bedste gæt er, at vi nu er nået til at markedsføringsomkostninger (alle de reklameaviser vi slæber til genbrugspladsen for egen regning) overstiger omkostninger til råvaren. Interessant nok tilskrives prisstigningerne, at kineserne begynder at have et forbrug der kan registreres. Behjertede mennesker tror endda, at en lavere moms på fødevarer vil sænke priserne, fremfor yderligere at hæve avancen i salgsleddet.

fredag, januar 18, 2008

Hvilke frø skal købes i år

Det er en mørk tid. Men det kan jo hurtigt vende. Sidste år på denne tid kom der en dyne sne efterfulgt af nogle dage med højt, flot solskin. (billedet er fra 22. januar sidste år). En af mine faste fornøjelser på denne tid på året har igennem mange år været at gennemtrævle frøkataloget fra Chiltern Seeds. Det dumper gerne ind i den sidste uge før jul. Men ak, op til denne jul kom der intet. Jeg har vandret hvileløst rundt ved brevsprækken, men intet er sket. (I parentes bemærket tilhører jeg den efterhånden snævre kreds, der får post igennem en brevsprække og ikke i en postkasse). Frøkataloget fra Chiltern Seeds er på mange måder anderledes. Der er kun billeder på omslaget. De pergamentspapirtynde sider består af tilsyneladende tørre beskrivelser af de forskellige plantesorter, arrangeret i alfabetisk orden -- efter de latinske navne selvfølgelig. En nærlæsning afdækker et væld af informationer, som jævnligt suppleres med finurlig engelsk humor. Udbuddet dækker mange obskure plantearter fra hele verden og en hel del af dem også vildformer. Desuden en række frøblandinger, hvor man ikke ved hvad der vil spire frem. Jeg kan se jeg ikke er alene om den positive oplevelse, se for eksempel her og her.

Men i år brændte de mig af, sikkert med begrundelsen, at jeg ikke købte noget hos dem sidste år. Så nu har jeg i stedet besøgt deres webside. Årets udbud ser spændende ud. Jeg kun rigtigt fået læst blandt grøntsager og krydderurter, og der er mange nyheder, eller rettere mange gamle traditionelle sorter, som er udbudt. (Jeg tror det hedder traditionelle sorter på dansk, det engelske begreb er Heirloom, men arvestykke er næppe det rigtige ord. En google søgning på frøsamler finder frem til hjemmesider om emnet, specielt Foreningen Frøsamlerne). Nye kålsorter (både alm. og asiatiske), nye bønner, nye tomater og specielt nye auberginer. Her vil jeg fortælle om nogle af mine faste favoritter, så vender jeg senere tilbage med det nye.

Mizuna

En af de tidligste planter er Mizuna (Brassica rapa spp. nipposinica), der er meget karakteristisk med sin roset af fligede blade. Navnet er vist japansk, men mon ikke den oprindelig er fra Kina, som det lastinske underartsnavn nipposinica antyder.

Den er tæt beslægtet med kinakål, men smagen er mere frisk og eftersmagen ikke helt så kålagtig. Den kan både anvendes i salat efter at være skyllet og efter tilberedning. Jeg bruger meget at lave en pastaret ved at svitse den sammen med løg på panden. Oprindelig vist nok en opskrift med spinat eller Rucola fra en af Marcela Hazan's italienske kogebøger, men det fungere fint med mizuna. Den kan høstes af flere gange, men løber i stok til sidst. Den er meget kuldetålende, og er vist egentlig bedst ved såning om efteråret. Som de øvrige Brassica rapa underarter,  kinakål og Pak Choi (og agerkål) er dens naturlige vækstmønster vist fremspiring om efteråret og blomstring om foråret.

Tomatillo

Tomatillo (Physalis ixocarpa) har et meget præcist navn. Den tilhører samme slægt som ananas kirsebær (Physalis peruviana) og kinalygte (?) Physalis franchetii, alle tre har de karakteristiske hylstre om frugten. Blomsterne med det spidse 'næb' signalerer klart at den hører til natskyggefamilien. Det kender vi jo blandt andet fra tomat, kartoffel, og den hjemlige bittersød natskygge. Så vidt jeg har kunnet læse mig til vokser tomatilloen nærmest som ukrudt i meksikanske majsmarker. Den sætter et væld af frugter der er sprængfyldte med frø. De seneste vintre har frøene kunne overvintre både på friland og i drivhus, så der spirer en del planter frem. Jeg sår også gerne en portion indendørs, kimplanterne minder en del om tomatens kimplanter. Når de skal prikles ud, skal man være meget varsom. Kimplanternes stængler knækker let. Oprindeligt troede jeg, at den var mere varmekrævende end tomaten. Men det har gået fint med at dyrke den på friland de seneste år. Tomatillo (Physalis ixocarpa) har meget præcist navne. Tomatillo betyder 'lille tomat'. Ixocarpa henviser til frugten, hvis skal (carpa) virker klistret (ixo-). Stænglerne på tomatilloen er tilbøjelige til at knække, så det er normalt en god ide at støtte den med nogle grene

På det næste billede er vist hylstret ret tidligt efter bestøvning. Først svulmer hylstret op  og først senere kan frugten følge med. I modsætning til ananas kirsebær, bliver bærret ved med at vokse indtil hylstret er helt fyldt ud, enkelte gange revner bærret. Billedet er taget i mit drivhus, og man kan se bomuldssnoren, der bærer planten.

Bærret er grønt, men når det bliver modent bliver det mere gulgrønt, eventuelt med en violet aftegning. Der findes sorter der nærmest bliver helt violette ved modenhed. Ingen af mine sædvanlige frøleverandører har haft den på sortimentet. I Mexico anvendes tomatilloen til salsa, det vil sige ikke dansen, men sovsen. Jeg bruger den gerne på andre måder.  Det er vist de grønne, ikke helt modne tomatilloer, der anvendes til salsaen. Jeg har en ide om at de grønne tomatilloer må kunne syltes på samme måde som grønne tomater, men jeg har ikke forsøgt det.

Det sidste tomatillo-billedet viser ingredienserne til min aftensmad. Af datoen på billedet kan jeg se at det var xx.xx. Frugterne er cirka på størrelse med en lille tomat. Opskriften er cirka som følger: Lidt olivenolie hældes på en pande ved forholdsvis høj varme. Dernæst hakkes et par løg og svitses på panden i olivenolien. Tomatilloerne skæres i skiver og hakkes let. Når man er færdige med det har løgene fået nok, og tomatilloerne hældes på panden. Når de har svitset i 3-4 minutter, hældes en sjat hvidvin på. Der skrues ned til lavt blus. Lidt salt tilføres. En gang pasta for eksempel penne rigata koges. Når pastaen er ved at være klar puttes lidt krydderurter ned til tomatilloerne, for eksempel persille som på billedet, men basilikum og oregano er også velegnede. Når pastaen er klar hældes vandet fra og pastarørerene blandes med tomatillo-saucen. Der serveres medd godt brød og nyrevet parmesanost. Tilberedningstid alt i alt ca 20 min. Høst inkluderet.

I øvrigt har jeg også en ananas kirsebær, som jeg oprindeligt fik i en blandet frøpakke fra Chiltern seed. Det tog et årstid før jeg fandt ud af hvad det var for en plante. I lighed med tomatilloen er den meget god til at sætte frø, og meget let at få til at spire frem. Oven i købet er den flerårig, og det er let at få stiklinger til at slå rod. En af nyhederne hos Chiltern seed er endnu en spiselig physalis, Physalis Angulata, mon ikke den skal prøves i år.

Græsk basilikum

En anden af mine faste favoritter er en småbladet basilikum, kaldet græsk basilikum (Ocimum minimum), som navnet til trods stammer fra Chile. Den er iøvrigt glimrende som krydderi i ovennævnte tomatillo-baserede pastasovs. Billedet er taget meget tæt på så bladene virker for store. Jeg synes den græske basilikum er den nemmeste at dyrke. Klarer sig fint i vindueskarmen, når den danske sommervarme udebliver. Chiltern Seed har mange forskellige arter af basilikum i sortimentet. For eksempel en storbladet variant fra Napoli (Napoletano - Ocimum basilicum). Den er tilbøjelig til at få bladluseangreb. En anden variant er Lakrids basilikum, som har en interessant kombination af basilikum og anis-smagen, dens blade er lidt violette. Endeligt har jeg forsøgt mig med træbasilikum (Ocimum gratissimum), som er flerårig (og efter sigende kan blive til et meterhøjt træ). Der er lidt nellikeagtigt over duften. Den er let at stiklinge formere og kan  overvintres inden døre. Jeg har en som jeg har haft i omkring 10 år. Har man lyst til at prøve forskellige basilikum er der rige muligheder. Alt i alt er der omkring 25 forskellige slags basilikum i kataloget. Man kan også købe et basilikum mix så ma hurtigt kan afprøve forskellige

Crystal lemon agurk

En gul agurk cirka på størrelse med et æble. Også den er en renavlet sort, og ikke en hybrid. Man kan derfor samle frø ind hvert år. De frø, jeg har nu, ser imidlertid ud til at have en genetisk defekt. Efterhånden som planterne vokser til forgrener stænglerne sig som normålt. Men de splittes ikke op vokser i hver retning. I stedet fortsætter de i et bredere og bredere bændelagtigt 'bånd'. Hver gang der skulle have været en forgrening, bliver 'båndet' bredere. Til sidst kan det være flere cm bredt, men stadig væk kun en stængel høj. Når man selv samler frø er det kun meget få planter der bidrager til næste generation. Derfor kan der let opstå indavl. Det er formentlig det jeg er rendt ind i. Så i år vil jeg supplere med friskt frø. I kataloget er den anført som ridge cucumber, den engelske betegnelse for frilandsagurk. Betegnelsen referer til at man normalt planter frilandsagurker på en forhøjning. Der er jo en del steder i England med tilsvarende klima som det danske, så det er muligt at den også kan klare sig på friland her. Men ikke hos mig, agurkeduften er uimodståelig for de iberiske snegle. De gør kort proces, når jeg forsøger med udplantning

Billederne er begge fra drivhuset. Agurkeblomsterne er lidt undseelige, men de er flotte tæt på. På billedet kan man se de sorte pigge på den modne agurk. Der er lette at gnide af. (Bønnen i forgrunden er en barloto bønne). Smagsmæssig er Crystal Lemon den bedste agurk jeg har spist. Før jeg fik drivhus, tror jeg slet ikke, at jeg overvejede smagsnuancer hos forskellige agurkesorter. Men der er væsentlige smagsnuancer mellem de forskellige agurkesorter. Agurken på billedet kunne med fordel være plukket tidligere, den er lidt for moden. Skrællen bliver mere grov og smagen en anelse bitter.  I de senere år er en gul, kuglerund agurk markedsført i de danske frøposestativer.  Det er en F1-hybrid, så man kan ikke selv indsamle frø. Mit gæt er at det er en beskyttet sort, så frøfirmaet har rettighederne. Der findes jo ikke GPL-licenser for open-source heirloom sorter, men rettighedsproblematikken er jo mindst lige så interessant for public-domain sorter som for kildetekst til computer-programmer.

Squash: Tondo di Nizza

Jeg eksperimenterer gerne med forskellige sorter af squash/zucchini/courgetter. Jeg anvender ikke F1 hybrider, og kan derfor let indsamle hjemmeavlede frø, så jeg kan så mange planter. Jeg supplerer dog jævnligt op med indkøbte frø. Favoritten er Tondo di Nizza, som også kendes i en fransk version Ronde de Nice. Den er kuglerund, og bør normalt høstes når den er omkring tennisboldstørrelse. Den kuglerunde facon er også ideel til fyldte squash i så fald er det nok lidt mere en tennisbold der skal sigtes efter. Squashen på billedet stammer fra hjemmeavlet frø, en krydsning mellem en Green Bush squash (som standardsupermarkedssquashen) og en Tondo di Nizza. Frugtlegemet på en rigtig Tondo er kuglerundt allerede i blomsterstadiet. Jeg foretrækker at have mange squash-planter af flere årsager. En del af planterne udnyttes som foder til mine iberiske snegle, men skulle de overleve er det let at nedfryse overskydende squash. Jeg høster squashene meget tidligt, ca halvt så store som supermarkedssquashen med den runkede ydre skal. Jeg har også en ambition om at kunne udnytte hanblomsterne i madlavningen. Indtil videre er det blevet til at servere dem som friturestegte og til noget frikadelleagtigt, som jeg ikke helt kan huske opskriften på. Men godt smagte det. Mit udbytte per plante er vist også forholdsvist lavt på grund af, at jeg fravælger at bruge F1-hybrider. Mit mål er ikke maksimalt udbytte per plante, men at have tilstrækkelig med friske squash, når jeg får lyst til det.

Og når jeg får lyst kunne det for eksempel være: En squash, et fed hvidløg, en syltet cilipeber, olivenolie, lidt hvidvin, Balsamico eddike, Basilikum, parmasanost, flutes og pasta skruer. En sjat vand i pastagryden og resten i elkedlen. Panden sættes på komfuret med lidt olivenolie. Ovnen tændes. Hvidløg og chilipeber hakkes og svitses let i olien. Squashen skæres i små terninger og vandet koger både i gryde og elkedel. Elkedlens vand hældes op i gryden og nu er hvidløget ved at få for meget. Den hakkede squash op på panden, pastaskruer op i gryden, flutes ind i ovnen. Squashen vendes på panden, og væden forsvinder langsomt. Efter nogle minutter lidt hvidvin på squashene. Lige før pastaen er færdigkogt, drysses basilikum på squashene, der skrues ned for varmen, en sjat balsamico eddike hældes på, vandet hældes fra pastaskruerne og de vendes i squashen. Op på tallerkenen med squash og pasta, flutes er klar, parmesan ost rives, og der serveres. Det kan faktisk gøres på mindre end et kvarter. Hektisk men godt.

 

Det blev en længere fortælling, men jeg tror jeg holder her. Afslutningsvis vil jeg nævne en anden frøleverandør som jeg har trukket på -- det svenske Runåbergs Fröer. De har også mange spændende plantesorter repræsenteret, og har ligeledes altid ydet god service. Og også et spændende katalog blandt andet med instruks til hvordan man kan samle frø fra de forskellige arter.