I forbindelse med mit arbejde skriver jeg af og til i en blog om brugen af de såkaldte Bayesianske net i jordbruget. For nylig kom der via Google Alerts en henvisning til en artikel i Nature om en forudsigelse af effekten af blandt den globale opvarmning på isbjørnebestanden. Jeg havde godt læst om problemstillingen om hvorvidt isbjørnene skulle erklæres som truet dyreart eller ej, men nu kunne jeg se at Bayesianske Net havde været anvendt. En konkret anvendelse af matematiske metoder, og oven i købet en, der havde været i dagspressen. Den slags er guld værd, og derfår måtte der blogges:-). Resultatet er her.
Men som sædvanlig gik jeg igang med at checke hjørner af, når jeg skriver bloggen. Så det førte lidt mere med sig. Hovedforfatteren på undersøgelsen hed Steven Amstrup, og det lyder jo umiskendeligt som et dansk navn. Ganske rigtig, der er ihvertfald tre landsbyer af det navn. En ved Horsens fjord, en ved Ulstrup på Randersegnen, og en ved Lemvig. Det næste var så at forklare til en engelsksproget, hvorfor det var så indlysende. En del sider på web'et beskriver baggrunden for -strup/-torp/-rup endelsen på landsbynavne. For eksempel er baggrunden beskrevet godt i det danske wikipedia. Kort opsummeret henviser -trup endelsen til en såkaldt torp som menes at være en udflytterboplads fra en eksisterende beboelse. Første del af navnet henviser så til navnet på personen der etablerede bebyggelsen, eller til noget karakteristisk ved det nye sted. Forklaringen går på, at udvandringen i forbindelse med vikingetogterne havde holdt befolkningstilvæksten i Danmark i ave. Da togterne ophørte var man nødt til at skabe plads i selve Danmark. Det skete ved etableringen af alle torperne. Den nyere historiske forskning har vist ikke kunne bekræfte forklaringen, men bortset fra det, er det en god forklaring. Amstrup skulle så være Ams-torp, eller skulle man vove pelsen og gætte på at det var Am(led)s torp. Saxo Grammaticus nedskrev faktisk fortællingen om den jydske prins Amled, forlægget til Shakespeares forlæg til Hamlet, mod slutningen af den periode, hvor torper blev etableret.
Men for at eksemplificere ville jeg lave en lille liste med navne omkring min hjemby, Holbæk: Det viste sig at jeg var nødt til at begrænse opremsningen af pladshensyn. Men her en lidt mere udtømmende liste: Knabstrup, Algestrup, Gundestrup, Jyderup, Allerup, Tåstrup, Ordrup, Søstrup, Sasserup, Hellestrup, Herrestrup, Butterup, Borup, Mogenstrup, Tjebberup, Ågerup, Ebberup, Dragerup, Regstrup, Vallestrup, Marup, Sonnerup, Asmindrup, Torkilstrup, Uglerup, Krøjerup, Kagerup, Dramstrup, Hanerup, Springstrup, Sibberup, Nørup, Kisserup, Løserup, Kastrup, osv. På mig virker det ekstremt.
Jeg har suppleret med nogle billeder fra rup-egnene, dels fra Tjebberup, hvor min farmor stammede fra, på billedet er blandt andet hende selv, hendes forældre (mine oldeforældre) og hendes bedste forældre (mine tipoldeforældre). Billedet må være taget for omkring 100 år siden. Da diskussionen om Beatleshår dukkede op, var billedet af tipoldefar godt at have i familiealbummet. Tjebberup er nu meget tæt på at blive opslugt af Holbæks byudvikling. Huset i baggrunden af billedet er nu erstattet af tæt-lav bebyggelse.
Det næste billede er fra kysten ved Dragerup skov i den indre del af isefjorden. Det er taget ved den tidligere sømilestation, hvor RUC nu har marinelaboratorium. Der går en mole/dæmning ud i fjorden, hvorfra billedet er taget. Dæmningen blev i sin tid anvendt til affyring af torpedoer, når der var prøveaffyringer, men ligger nu ubenyttet hen. Ude i fjorden ligger stadig nogle kunstige øer i forbindelse med anlægget. De fungerer nu som hvilepladser for fugle som disse skarver, og efter sigende også for sæler. Fødegrundlaget for faunaen burde være til stede. Det er jo ikke mere end 100 år siden, at en hel del familier som den tjebberupske kunne brødføde sig ved hjælp af fjordfiskeriet. Men der var selvfølgelig heller ikke så mange mellemled der skulle have avance. I dag læste jeg, at med de seneste prisstigninger går kun 5 % af salgsprisen på et brød til at betale for kornet (måske endda for melet). Med andre ord: et brød til 20 kroner har for 1 krone korn. Det vil sige fremavl og forædling af sædekorn, areal til dyrkning, energi, maskinel, arbejdsindsats til pløjning, harvning, såning, høst og evt. ukrudts- og skadesdyrbekæmpning, tørring af kornet, transport til møllen, rådgivning vedr. dyrkning og pløjning, harvning...., og ovenikøbet regnskabsføring og anden administration vedrørende dyrkningen klares for en krone. Hvad får vi for de 19 kroner ? Mit bedste gæt er, at vi nu er nået til at markedsføringsomkostninger (alle de reklameaviser vi slæber til genbrugspladsen for egen regning) overstiger omkostninger til råvaren. Interessant nok tilskrives prisstigningerne, at kineserne begynder at have et forbrug der kan registreres. Behjertede mennesker tror endda, at en lavere moms på fødevarer vil sænke priserne, fremfor yderligere at hæve avancen i salgsleddet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar