mandag, november 27, 2006

Frø høst

Agurk

Noget af det jeg får tiden til at gå med er at sikre næste års produktion i haven. Agurker har let ved at skjule sig i et drivhus for alt vælter frem. I det øjeblik de begynder at skifte farve bliver det lettere, men så er det for sent at høste dem. Normalt anvender jeg forholdsvis gamle sorter, og de har det med at blive bitre, når de når det modne stadie, som den her Bedfordshire Prize Ridge. Derfor bruger jeg dem til frø. Jeg har haft agurken liggende indtil nu. Billedet er fra 1. oktober, så sidste salgsdag var tydeligvis overstået. Men nu har jeg altså fået taget mig sammen og er ved skille frøene fra det meget væskeholdige indre. (En godt og vel flydende væske apropos den meget snak om flysikkerheden). Så næste års produktion skulle være sikret, der er mange frø i sådan en agurk.

Jeg har dog stadig en enkelt agurk liggende, men af sorten Chrystal Lemon. I modsætning til den foregående skal den her være lysegul ved modenhed. Og som det ses er det en rund agurk. Hvis man tror, at en agurk bare er en agurk, skulle man prøve den her. Men også den kan gemme sig, og blive overmoden. Og det er sådan een jeg har liggende, men det skulle sikre næste års høst.

Squash

Weekenden har også budt på høst af frø fra den sidste squash. Sidst jeg høstede frø var godt 10 år siden, så de var ved at være opbrugt. De gamle frø var en krydsning mellem den almindelige "Green Bush", og den runde fra Nice (Tondo di Nizza/ Rondo de Nice). "Green Bush" ligner den standard F1 courgette/squash/zucchini man kan købe året rundt i supermarkedet til 9.95, men er sortsfast. Tondo'en er en rund, grøn sort, som også er sortsfast. Udover de gamle hjemmeavlede frø sår jeg normalt Tondo frø, som jeg køber, plus en eller anden prøvesort.

I år startede jeg tidligt med frøhøsten, en hjemmeavlet plante, og en Tondo blev afsat til formålet. Jeg bestøvede begge to med en Tondo hanblomst. Den rene tondo-krydsning fik gnavet hul på skallen af snegle, så den høstede jeg forholdsvist tidligt og jeg tror ikke frøene er blevet rigtigt modne. Squashen med T $\times$ (T $\times$ G) frøene tog jeg ind midt i oktober og har haft den liggende indtil nu. Skallen var blevet gul og træagtig som en vintersquash. Den kunne sikkert have holdt sig meget længere. Men jeg skrællede den, tog frøene ud og frøs resten ned. Der var rigeligt, så nu skulle jeg have frø til de næste 10 år.

søndag, november 26, 2006

Kristtorn og årets sidste æbleindsamling

I dag var mildt vejr med blå himmel, så jeg fik klaret nogle af de manglende ting før vinteren. Det blev til endnu en trillebør-fuld gråsteneræbler, men mon ikke jeg fik levnet tilstrækkeligt til solsortene. Æblerne dækker stadig jorden ganske tæt, og der hænger stadigvæk en del æbler på træet. Også Filippa-æblerne var der 4-5 tilbage tilbage af. Som billedet viser har solsorten også hakket i det. Egentlig tog jeg billedet fordi det vrimlede med bananfluer. Men ved nærmere eftersyn var der kun en slags myg (?) tilbage da billedet blev taget. En enkelt stabil bananflue blev det til oppe venstre hjørne. Det er utroligt hvad der er af insekter i år, her sidst i november. (De små iberiske skovsnegle ser også ud til at trives).

(Ifølge Folk og Flora Bind 3, side 90 stammer Filippa-æblet fra Hundstrup på Fyn. Filippa var datter til førstelærer F. Johansen og hun såede i 1877 to kerner af et vildæble i en urtepotte. Begge kerner spirede, det ene træ blev ødelagt af en ko, mens de første æbler på det andet træ kom i 1884. Først i 1886 fik man høstet dem på rette tid og fandt ud af hvor velsmagende de var. For gråstener (gravenstener) er historien ikke så klar (side 91 samme bog). Der er mange forskellige versioner. Men alle har et eller andet at gøre med grev Ahlefeldt på Gråsten slot omkring 1700. De fleste historier går ud på at kviste af italienske/franske (Savojiske) træer blev importeret. Måske af sorten Calville Blanc. Gad vide om vore dages DNA-fingerprinting har opklaret mysteriet. Jeg må have fat i eksperterne på Årslev - mere om det senere).

Kristtorn

Mens jeg var i haven fik jeg taget billeder af min kristtorn, som for første gang er dækket af røde bær. Ved at klikke på billedet kommer man til mine billeder på Flickr og der er mange flere billeder. Jeg er i tvivl om hvad det er for en slags Ilex, som beskrevet i Wikipedia er der nok at vælge imellem. Bladene er nærmest helrandede med kun antydninger af torne. En ting er sikkert, årsagen til de røde bær kommer nu, skal søges i lidt længere henne i haven. Her er en vaskeægte europæisk kristtorn Ilex aquifolium. Den er selvsået og jeg har bare flyttet den til et andet sted i haven. I år er den begyndt at blomstre, og det må være en hanplante. Og tilstrækkeligt nært beslægtet med min hunplante på første billede, til at kunne give afkom

Kristtorn er knyttet til flere legender om Jesus (Folk og Flora bind 3 side 25 ff.). Dels tornekronen, men også med tilknytning til palmesøndag og til det ophold i Ægypten, som Mattæus fortæller om, men som er i modstrid med Lukas-evangeliets fortælling. Andre navne er maretorn, blev benyttet som middel mod mareridt, hyffel/høffeltorn. Bærrene er giftige og har været anvendt som afføringsmidler. Veddet er hårdt og har været brugt for eksempel til rokker og træskærerarbejdet.

Vandstæren landet

Idag så jeg vandstæren for første gang i denne vinter, den sad på samme sten, som da jeg skrev om den i foråret. Den har stabile vaner. Jeg mener den har været her et stykke tid, jeg synes jeg har hørt den kvidre (hvis det er det den gør) og tror også den har sunget.
Filed in: