Viser opslag med etiketten dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dyr. Vis alle opslag

tirsdag, december 08, 2009

Ladegårdens Kronhjort (Cervus elaphus)

Fornylig læste jeg, at kronhjorten i Holbæk naturskole ved Ladegårdsalleén døde i slutningen af august. Ifølge hjemmesiden var kronhjorten var født i 2003 i Jægersborg Dyrehave og kom til Naturskolen i 2006.

I min ungdom brugte jeg meget tid i Knudsskov og Haveskoven, som er skovene der støder op til Ladegårdsalléen, og jeg vender gerne omkring skovene, når jeg er i Holbæk. Det er da også lykkedes mig at få nogle ganske gode billeder derfra. Blandt andet af kronhjorten.

Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)
Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl) Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)

Naturskolen arbejder i øjeblikket på at finde en ny kronhjort til erstatning for den gamle. Flokken bestod af hjorten plus 3-4 hinder og afkom fra hvert år. Som det måske fremgår går flokken i en indhegnet gammel fold under landbrugslignende forhold. Så mon ikke den nye hjort kommer fra lignende forhold enten fra Dyrehaven eller fra en hjortefarm. Der er ellers mindst een vild bestand i omegnen i skovene omkring Brorfelde syd for Holbæk.

Folden var tidligere græsningsareal for en flok kvæg, og må have bestået i lang tid fra dengang Holbæk Slots Ladegård levede op til sit navn. En stor del af indhegningen består af et gammelt stendige, og ligger direkte op til et par af Ladegårdens tjenesteboliger.

Ladegården fungerer nu som hjemsted for Holbæk Kunsthøjskole. På kunsthøjskolens hjemmeside er også en historisk oversigt med en oversigt over Ladegårdens ejere siden Biskop Absalon.

Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl) Red deer - Kronhjort (Cervus elaphus), September 2008 (by Isfugl)

Jeg har lagt flere billeder af krondyrene ud på min blog med slideshows. De kan også ses på Flickr.

Naturskolen har flere andre dyrearter, for eksempel: skotsk højlandskvæg, vildsvin, og får.

Billederne er taget med Olympus E-510 med 70-300 linsen.

fredag, juli 20, 2007

Pindsvin (Erinaceus europaeus)

I min foregående post, nævnte jeg pindsvinet i min have. Faktisk var det et stykke tid siden jeg havde set det, men ekskrementerne er jo tydelige tegn på at den er der. Idag fandt jeg den så sovende med snuden ind mod husmuren. Jeg prikkede lidt til den for at spore liv. Den trak sig yderligere sammen men reagerede ellers ikke, men liv var der da.

Grunden til at den kan sove så trygt, er vist på det næste billede, som er en næroptagelse af piggene på ryggen. De oprindelige billeder er i høj opløsning (3648 x 2736), og kan ses på Flickr ved at klikke på billederne. Det resulterende skærmbillede har en ikon "All Sizes" man kan klikke på for at få vist de forskellige muligheder. Den store opløsning gør, at det er muligt at studere ganske små detaljer. Desværre lå pindsvinet i skyggesiden, så belysning og dermed skarphedsdybde er ikke den bedste.

På det sidste billede har jeg zoomet ind på en enkelt pig på det foregående billede. Piggen er virkelig lige så spids som en nål. Så intet under at pindsvinet tror at den trygt kan lægge sig til at sove og eller trygt spadsere rundt. Desværre er denne adfærd blevet selekteret, før bilen blev opfundet. Lidt mere om pindsvinet her

Iøvrigt blev pindsvinet tidligere brugt som mad, som steg eller i supper (igen baseret på Folk og Fauna). Bilen er altså ikke den eneste menneskeskabte trussel mod pindsvinet gennem tiderne. Pindsvinet blev fredet i 1967, så der er lukket af for pindsvinesteg.

Pindsvinet på billedet vågnede op i løbet af aftenen og har forhåbentlig guffet snegle i sig hele natten