Har de ikke nogle rådgivere ?

Iberisk Skovsnegl

Lørdagsudgaven af Holbæks Amts Venstreblad (eller med det nymodens navn -- Venstrebladet, navneændringen formentlig for klart at indikere tilhørsforholdet til det radikale venstre) bringer et par indkøbte artikler om den iberiske skovsnegl (dræbersneglen). Første artikel indeholder blandt andet udtalelser fra chefgartner Lars Friis, formentlig fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og formentlig med Frederiksberg Have og Søndermarken som ansvarsområder.

Artiklen beretter, at styrelsen ikke agter at sætte kraftigt ind over sneglene, og fortæller om enkelte fordele, for eksempel at de holder skvalderkålen i ave. Dog bekæmpes sneglene på begrænsede områder med sommerblomster og stauder. Så langt så godt. Men, så kommer citatet.

Det der virker på begrænsede områder, er biologiske midler som jernoxid, kaldet Ferramol. Dræbersneglene bryder sig ikke om det, måske fordi lugten ikke er særlig rar.

Que ??

Lad gå med, at jernoxid næppe kan betegnes som et biologisk middel, og at Ferramol er jern(III)fosfat (heller ikke biologisk), og ikke jernoxid, men at dræbersneglene ikke skulle bryde sig om det, fordi lugten ikke er rar !!!!.

Hele fidusen med Ferramol er jo, at det er kraftigt tillokkende for sneglene, hvad enhver der har anvendt stoffet mod sneglene vil være klar over. Hvor tror Lars Friis, at de små blå korn forsvinder hen i løbet af natten, når de udstrøes om aftenen. Hvis chefgartneren ikke selv har set det, må der da være nogle menige gartnere han kan spørge ? Alternativt kan man jo læse produktbeskrivelsen. Tricket ved Ferramol er at blande jern(III)fosfat med hvedemel og duftstoffer, der lokker sneglene til at spise det

Den næste artikel lader biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening komme til orde. Han virker nogenlunde ligeså velinformeret som Lars Friis.

Naturfredningsforeningen forestiller sig ikke at det er muligt helt at udrydde den indvandrede skovsnegl - medmindre man finder en målrettet biologisk bekæmbelsesmetode for eksempel en sygdom eller snylter, der udelukkende rammer dræbersnegle, og sådan er det ikke med de hidtil kendte midler, der også kan slå pindsvin og andre arter ihjel

[Min fremhævning].

Det han siger var rigtigt engang, men det er da godt nok en del år siden. Gammeldags sneglemidler slår pindsvin ihjel. Men Ferramol og beslægtede midler er kun giftigt for en række sneglearter. Så det er rigtigt, at midlet ikke specifikt rammer dræbersnegle, men tillige sneglearter som agersnegle, kældersnegle, og sorte og røde skovsnegle. Bo Håkansson stoler måske ikke på den videnskabelige dokumentation, eller på de godkendelsesprocedurer, der blandt andet har godkendt midlet i økologisk jordbrug. Da jern(III)fosfat tillige anvendes i kosttilskud for at afhjælpe jernmangel er problemet ikke begrænset til sneglemidlet. Har Bo Håkansson fat i kæmpeskandale ? Eller er det bare ikke lykkedes ham at sætte sig ind i sagen i løbet af de 5-10 år, der er gået siden midlet blev introduceret ?

Det virker jo modstridende, på den ene side at klage over, at der ikke bliver grebet ind over for dræbersneglene, og på den anden side at føre misvisende skrækkampagne over det eneste hjælpemiddel, der ser ud til virke.

Squash

Set fra min egen have har Ferramol gavnet betydeligt. Jeg kan nu dyrke georginer uden at at stille blomsterkrukkerne i vandbad, Squash trives med en succesrate på mere end 50 %, selv det stadig lykkes for sneglene at gnave fuldvoksne squashplanter over på en nat. Min 5-kgs spand kan benyttes til andre formål end den daglige snegleindsamling. (Og jeg undgår skrækscenariet med at indsamle 5 kg snegle, tænde for elkedlen, - og glemme alt om det kogende vand. Dræbersneglene er forbavsende hurtige når det gælder om at slippe væk fra en spand, også selv om køkkenborder er en ekstra forhindring). Jeg er nu på min tredje 10 kg's sæk med ferramol. Parallelt med ferramol-brugen ser det ud til at sneglenes naturlige fjender opformeres.

Frø

Skrubtudse

Frøerne flokkes om benene på mig, når jeg går tur i haven og og de sidder på terrassen og kvækker om aftenen. Fuldfede skrubtudser ligger og hviler sig på diverse skjulesteder. Løbebiller og skolopendre i max-størrelse er også aktive, enkelte stålorme er set og selv pindsvinet tøffer rundt om natten, til trods for Bo Håkanssons opfattelse. Sjovt nok, sneglebestanden er også faldet markant i den skov som min have støder op til. Skalderkålen trives, og vejen er ikke længere en slimet sneglekirkegård. Så mon ikke den danske fauna er ved at indrette sig på den nytilkomne. Meget tyder jo også på, at dræbersneglen er ved at krydse sig med de andre skovsnegle, både den originale sorte, og den røde indvandrer fra 1800-tallets Harzen.

Frø

Danmarks Naturfredningsforening kunne passende tage fat på de ekstreme avancer der er på Ferramol i mindre portioner. Det er tydeligt at detailhandlen har lugtet gevinstmuligheder fra de stakkels snegleramte villahaveejere. Så portionen på et halvt kg, der er afpasset til villahaven, koster omkring 100 kr. Min 10 kg pose skulle tilsvarende koste 2000 kr. I virkeligheden koster den omkring 700 kr. Det halve kg indeholder iøvrigt omkring 5 g ferrifosfat, 495 g mel og lidt duftstoffer. Melet fås for godt 50 øre. Ferramol i små portioner er jo næsten ligeså god en forretning, som at sælge vand på flaske.