Stangbønnen med navnet Barlotto Lingua di Fuoco købte jeg frø fra sideste år hos Chiltern Seed. Sidste år fik jeg ikke sået så mange, primært for at få opformeret frøene
I år er der lidt flere planter igang og jeg kan bedre fortælle hvad den skal bruges til. Planten er den kraftigst voksende bønne, jeg har haft. Den vokser kraftigt, i højden ser den ikke ud til at have problemer med at nå de tre 3m, og den sender mange sideskud. Derimod sætter den ikke særligt mange bælge, og bælgene udvikler sig forholdsvist langsomt. I år har jeg dem i drivhuset, og i plantesække langs sydmuren. Planterne begge steder er fremspiret i drivhuset.
Bælgene er flotte med deres ildrøde farvetegninger. Farven forsvinder ved tilberedning. Som billedet viser er bælgene brede.Jeg købte bønnerne primært for at have frøene til supper etc i løbet af vinteren. Bælgene kan imidlertid også spises direkte. Dog er der strenge på begge sider af bønnen som bør fjernes inden tilberedning.
Frøene/bønnerne er ganske kønne i sig selv. De mørke bønner er fra sidste år, mens de lyse er fra i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar