lørdag, september 30, 2006

Tomater på vej

I år er det lykkedes at få tomaterne godt igang i drivhuset, og at undgå skimmelangreb. Der er dog stadig problemer med en del sneglegnav på tomaterne, af og til giver det ganske interessante mærker på tomaterne.

Den gule tomat er gul pære (yellow pear), hvor frøene stammer fra en frøpose jeg købte i Illinois i 1993?. De røde tomater er af sorten Tigerella. Desuden har jeg Gardeners Delight og Brandywine. For første gang producerer Brandywine mere end ganske få tomater, men ikke flere end at sneglene kan nå at ødelægge dem. Jeg tror årsagen til de mange frugter er de mange humlebier, der har været i år. En anden årsag kan være at frøene er af egen avl, måske er planten ved at være bedre akklimatiseret.

Ingen kommentarer: