På nuværende tidspunkt i normale år begynder gråænderne at trække væk fra mølledammen for at finde redesteder langs med åen. Typisk dukker en enkelt hun op med et par beundrende andrikker op i åen ved min have. Der foregår en drabelig aktivitet, hvor det af og til virker det som et under, at hunanden overlever andrikkernes tilnærmelser. I den periode flyver de også med hunnen forrest og hannerne på slæb.
Tit spadserer de op i haven, småsnakkende med hinanden på jagt efter redesteder i haven. På det tidspunkt er der kun een udkåren andrik på slæb. Hvorvidt han også er det fædrene ophav til de kommende ællinger kan jeg have min tvivl om, når jeg har set med hvilken iver, parringsøvelserne er gennemført. Men han hænger på slæbet med opdrættet. Desværre har jeg ikke selv billeder fra haven men Maria Rego fra Portugal har et godt billede på Flickr.
Det er dog meget sjældent, at der kommer noget ud af alle anstrengelserne. Faktisk har jeg kun en enkelt gang set et andeæg i haven, og ællinger har jeg kun set ved mølledammen. Formentlig sørger diverse katte, ræve, lækatte og snoge for at rydde op i rederne. Faktisk fandt jeg ægget ved forårsgravningen, så jeg mener, det var nedgravet.
Når ænderne er i haven, forsøger jeg at snige mig langs husvæggene for ikke at forstyrre. Som regel lykkedes det ikke, og de spadserer fornærmet ind over vejen. De bliver dog ikke mere fornærmede, end at de nøjes med at spadsere, og kun sjældent tager de vingerne til hjælp for at komme væk fra den ubehagelige person.
I modsætning til tilfældet med troldænderne, synes jeg at gråænderne har megen personlighed. Det ser virkelighed ud til, at de går og råhygger sig. Jeg ved ikke i hvor stor udstrækning Disney har medvirket. Men i virkeligheden er det nok andeopdrættet hos min mormor og morfar i sin tid. Som knægt må jeg have brugt meget tid på at iagttage ællingerne og de udvoksede ænder. Både når skrukhønen blev hyret til at udruge ællingerne, når ællingerne fulgte efter deres formodede mor og når mormor kaldte "pyller, pyller pyller", når hun skulle samle dem til fodring.
Slagtningerne omkring jul tror jeg aldrig jeg nåede at overvære. (selv om jeg husker når der var en høne eller kylling der måtte lade livet). I øvrigt kan jeg svagt erindre at der enkelt år var Moskusænder til stede. Men måske husker jeg galt. Under alle omstændingheder var det inden Moskusænderne (Cairina Moschata) blev forfremmet til Berberænder, og blev franske. Det var også før, der var tænkt på iberiske skov-/dræbersnegle, som moskusænderne skulle fortære med stor fornøjelse. Hvilket minder mig om min nyligt fremspirede busk-basilikum, som er blevet guffet af formentligt et miniature-eksemplar af bemeldte snegleart. Så sneglekrigen er allerede indvarslet, og spirebakkerne drysset med ferramol. Og jeg må se at få investeret i nogle nematoder for at se, om det kan lykkedes at få det til at slå an. Da jeg første gang prøvede det for snart mange år siden, vandede jeg dem bare ud i haven, som instrukserne foreskrev. I år vil jeg prøve at sikre mig at de æder af dem, som foreslået af Helge Pedersen. Men da smittevejen er via åndedrætshullet, er det jo ikke givet, at der er noget om snakken.
Det ville jo være rart hvis gråænderne begyndte at tage for sig af retterne mellem sneglene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar