Unik journalistik i Berlingeren

En journalist ved Berlingske tidende, Elisabeth Lumby, har givet eksempel på sin unikke ekspertise til videnbearbejdning. Endnu en bekræftelse af at visse journalister formår at skrive om noget de intet aner om, uden at fornemme de er på tynd is. I en artikel om et boblerev i Kattegat skriver hun:

I sig selv er boblerevene kedelige og grå, men de er bevokset af tang, alger og farverige planter som søanemoner, sønelliker og dødningehånd.

(min fremhævning).

Pssst! Elisabeth: Når der er noget du ikke ved noget om, så prøv at google. Første hit med "søanemoner":

Søanemoner hører til de absolut flotteste og mest fascinerende dyr man kan have i sit ...

Første hit med "sønelliker":

Du søgte på: emne=sønelliker. Ny søgning. Præcisér søgning ... Emne: sønelliker ; Metridium senile ; havdyr ; Danmark ; stenrev ; zoologi ; marinezoologi

Første hit med "dødningehånd":

Alcyonium digitatum Dødningehånd. Foto: F. E. Moen, Dette er kanskje en av de nesledyrartene som oftest observeres av dykkere.

Kunne det være at det ikke var planter ? Til nød kan man jo forstå, at hun tror, at det bare er anemoner og nelliker der vokser i havet, men dødningehånd! Hvordan bliver det til en plante. Kunne være interessant at få at vide, hvilke væsener hun tror, at søhest og havtaske er.

Nellike

Men måske gør jeg hende uret. Når jeg søger på hendes navn dukker blandt andet denne side op: Nyt om latterens helbredsgavnlige virkning: Gigtpatienter ler smerterne væk. Måske var hendes ærinde med artiklerne om de farverige planter på boblerevet blot at få gigtpatienter til at grine.

Anemone

De viste billeder er velvalgte billeder fra haven: Et par landfaste, men farverige planter, Nellike og (blå) anemone. Dødningehånden var ikke til at finde på land.

Sommerfugle og Buphthalmum speciosum

Buphthalmum

En af mine stauder, Buphthalmum Speciosum virker meget tillokkende på sommerfugle og andre insekter. Så for at få lidt sommerhumør i denne regnfulde periode er lidt billeder med diverse sommerfugle. Buphthalmum Speciosum hedder vistnok Tusindstråle på dansk og Telekia speciosa som alternativ på latin. Det engelske navn er heartleaf oxeye.

Som sædvanlig kan man klikke på billederne og se dem i de oprindelige størelser på Flickr. Buphthalmum billeder med insekter i alle afskygninger kan ses ved at følge dette link.

Buphthalmum med moserandøje

Buphthalmum med dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje og kålsommerfugl

Nældens takvinge

Pindsvin (Erinaceus europaeus)

Pindsvin

I min foregående post, nævnte jeg pindsvinet i min have. Faktisk var det et stykke tid siden jeg havde set det, men ekskrementerne er jo tydelige tegn på at den er der. Idag fandt jeg den så sovende med snuden ind mod husmuren. Jeg prikkede lidt til den for at spore liv. Den trak sig yderligere sammen men reagerede ellers ikke, men liv var der da.

Pindsvine pigge

Grunden til at den kan sove så trygt, er vist på det næste billede, som er en næroptagelse af piggene på ryggen. De oprindelige billeder er i høj opløsning (3648 x 2736), og kan ses på Flickr ved at klikke på billederne. Det resulterende skærmbillede har en ikon "All Sizes" man kan klikke på for at få vist de forskellige muligheder. Den store opløsning gør, at det er muligt at studere ganske små detaljer. Desværre lå pindsvinet i skyggesiden, så belysning og dermed skarphedsdybde er ikke den bedste.

Pindsvine pig

På det sidste billede har jeg zoomet ind på en enkelt pig på det foregående billede. Piggen er virkelig lige så spids som en nål. Så intet under at pindsvinet tror at den trygt kan lægge sig til at sove og eller trygt spadsere rundt. Desværre er denne adfærd blevet selekteret, før bilen blev opfundet. Lidt mere om pindsvinet her

Iøvrigt blev pindsvinet tidligere brugt som mad, som steg eller i supper (igen baseret på Folk og Fauna). Bilen er altså ikke den eneste menneskeskabte trussel mod pindsvinet gennem tiderne. Pindsvinet blev fredet i 1967, så der er lukket af for pindsvinesteg.

Pindsvinet på billedet vågnede op i løbet af aftenen og har forhåbentlig guffet snegle i sig hele natten

Har de ikke nogle rådgivere ?

Iberisk Skovsnegl

Lørdagsudgaven af Holbæks Amts Venstreblad (eller med det nymodens navn -- Venstrebladet, navneændringen formentlig for klart at indikere tilhørsforholdet til det radikale venstre) bringer et par indkøbte artikler om den iberiske skovsnegl (dræbersneglen). Første artikel indeholder blandt andet udtalelser fra chefgartner Lars Friis, formentlig fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og formentlig med Frederiksberg Have og Søndermarken som ansvarsområder.

Artiklen beretter, at styrelsen ikke agter at sætte kraftigt ind over sneglene, og fortæller om enkelte fordele, for eksempel at de holder skvalderkålen i ave. Dog bekæmpes sneglene på begrænsede områder med sommerblomster og stauder. Så langt så godt. Men, så kommer citatet.

Det der virker på begrænsede områder, er biologiske midler som jernoxid, kaldet Ferramol. Dræbersneglene bryder sig ikke om det, måske fordi lugten ikke er særlig rar.

Que ??

Lad gå med, at jernoxid næppe kan betegnes som et biologisk middel, og at Ferramol er jern(III)fosfat (heller ikke biologisk), og ikke jernoxid, men at dræbersneglene ikke skulle bryde sig om det, fordi lugten ikke er rar !!!!.

Hele fidusen med Ferramol er jo, at det er kraftigt tillokkende for sneglene, hvad enhver der har anvendt stoffet mod sneglene vil være klar over. Hvor tror Lars Friis, at de små blå korn forsvinder hen i løbet af natten, når de udstrøes om aftenen. Hvis chefgartneren ikke selv har set det, må der da være nogle menige gartnere han kan spørge ? Alternativt kan man jo læse produktbeskrivelsen. Tricket ved Ferramol er at blande jern(III)fosfat med hvedemel og duftstoffer, der lokker sneglene til at spise det

Den næste artikel lader biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening komme til orde. Han virker nogenlunde ligeså velinformeret som Lars Friis.

Naturfredningsforeningen forestiller sig ikke at det er muligt helt at udrydde den indvandrede skovsnegl - medmindre man finder en målrettet biologisk bekæmbelsesmetode for eksempel en sygdom eller snylter, der udelukkende rammer dræbersnegle, og sådan er det ikke med de hidtil kendte midler, der også kan slå pindsvin og andre arter ihjel

[Min fremhævning].

Det han siger var rigtigt engang, men det er da godt nok en del år siden. Gammeldags sneglemidler slår pindsvin ihjel. Men Ferramol og beslægtede midler er kun giftigt for en række sneglearter. Så det er rigtigt, at midlet ikke specifikt rammer dræbersnegle, men tillige sneglearter som agersnegle, kældersnegle, og sorte og røde skovsnegle. Bo Håkansson stoler måske ikke på den videnskabelige dokumentation, eller på de godkendelsesprocedurer, der blandt andet har godkendt midlet i økologisk jordbrug. Da jern(III)fosfat tillige anvendes i kosttilskud for at afhjælpe jernmangel er problemet ikke begrænset til sneglemidlet. Har Bo Håkansson fat i kæmpeskandale ? Eller er det bare ikke lykkedes ham at sætte sig ind i sagen i løbet af de 5-10 år, der er gået siden midlet blev introduceret ?

Det virker jo modstridende, på den ene side at klage over, at der ikke bliver grebet ind over for dræbersneglene, og på den anden side at føre misvisende skrækkampagne over det eneste hjælpemiddel, der ser ud til virke.

Squash

Set fra min egen have har Ferramol gavnet betydeligt. Jeg kan nu dyrke georginer uden at at stille blomsterkrukkerne i vandbad, Squash trives med en succesrate på mere end 50 %, selv det stadig lykkes for sneglene at gnave fuldvoksne squashplanter over på en nat. Min 5-kgs spand kan benyttes til andre formål end den daglige snegleindsamling. (Og jeg undgår skrækscenariet med at indsamle 5 kg snegle, tænde for elkedlen, - og glemme alt om det kogende vand. Dræbersneglene er forbavsende hurtige når det gælder om at slippe væk fra en spand, også selv om køkkenborder er en ekstra forhindring). Jeg er nu på min tredje 10 kg's sæk med ferramol. Parallelt med ferramol-brugen ser det ud til at sneglenes naturlige fjender opformeres.

Frø

Skrubtudse

Frøerne flokkes om benene på mig, når jeg går tur i haven og og de sidder på terrassen og kvækker om aftenen. Fuldfede skrubtudser ligger og hviler sig på diverse skjulesteder. Løbebiller og skolopendre i max-størrelse er også aktive, enkelte stålorme er set og selv pindsvinet tøffer rundt om natten, til trods for Bo Håkanssons opfattelse. Sjovt nok, sneglebestanden er også faldet markant i den skov som min have støder op til. Skalderkålen trives, og vejen er ikke længere en slimet sneglekirkegård. Så mon ikke den danske fauna er ved at indrette sig på den nytilkomne. Meget tyder jo også på, at dræbersneglen er ved at krydse sig med de andre skovsnegle, både den originale sorte, og den røde indvandrer fra 1800-tallets Harzen.

Frø

Danmarks Naturfredningsforening kunne passende tage fat på de ekstreme avancer der er på Ferramol i mindre portioner. Det er tydeligt at detailhandlen har lugtet gevinstmuligheder fra de stakkels snegleramte villahaveejere. Så portionen på et halvt kg, der er afpasset til villahaven, koster omkring 100 kr. Min 10 kg pose skulle tilsvarende koste 2000 kr. I virkeligheden koster den omkring 700 kr. Det halve kg indeholder iøvrigt omkring 5 g ferrifosfat, 495 g mel og lidt duftstoffer. Melet fås for godt 50 øre. Ferramol i små portioner er jo næsten ligeså god en forretning, som at sælge vand på flaske.

Cheminova vil stoppe salg af gifte tidligere

Er de nu også involveret i slavehandel ?

Source: Cheminova vil stoppe salg af gifte tidligere - Politiken.dk

Blog konverteret til Beta Blogger

I weekenden blev det min tur til at konvertere mine Blogs fra til Googles nye beta Blogger. Det vigtigste resultat er en mere enkel håndtering af labels til de enkelte emner. Den automatiske konverteringen medfører en del ændringer i layout. Google beta er baseret på et mere brugervenligt interface til design af websiderne. Jeg har forsøgt at reetablere det 'gamle' design, men der er kommet ekstra henvisninger til i den højre søjle

Blandt de nye muligheder er blandt andet muligheden for oprette blog's med begrænset adgang, det vil sige kun inviterede brugere kan få adgang. En anden nyhed at der til hver enkelt label er tilknyttet atom/RSS feeds.

Frø høst

Agurk

'Bedfordshire Prize Ridge'
cucumber (overripe)

Noget af det jeg får tiden til at gå med er at sikre næste års produktion i haven. Agurker har let ved at skjule sig i et drivhus for alt vælter frem. I det øjeblik de begynder at skifte farve bliver det lettere, men så er det for sent at høste dem. Normalt anvender jeg forholdsvis gamle sorter, og de har det med at blive bitre, når de når det modne stadie, som den her Bedfordshire Prize Ridge. Derfor bruger jeg dem til frø. Jeg har haft agurken liggende indtil nu. Billedet er fra 1. oktober, så sidste salgsdag var tydeligvis overstået. Men nu har jeg altså fået taget mig sammen og er ved skille frøene fra det meget væskeholdige indre. (En godt og vel flydende væske apropos den meget snak om flysikkerheden). Så næste års produktion skulle være sikret, der er mange frø i sådan en agurk.

Agurk, Chrystal Lemon

Jeg har dog stadig en enkelt agurk liggende, men af sorten Chrystal Lemon. I modsætning til den foregående skal den her være lysegul ved modenhed. Og som det ses er det en rund agurk. Hvis man tror, at en agurk bare er en agurk, skulle man prøve den her. Men også den kan gemme sig, og blive overmoden. Og det er sådan een jeg har liggende, men det skulle sikre næste års høst.

Squash

Weekenden har også budt på høst af frø fra den sidste squash. Sidst jeg høstede frø var godt 10 år siden, så de var ved at være opbrugt. De gamle frø var en krydsning mellem den almindelige "Green Bush", og den runde fra Nice (Tondo di Nizza/ Rondo de Nice). "Green Bush" ligner den standard F1 courgette/squash/zucchini man kan købe året rundt i supermarkedet til 9.95, men er sortsfast. Tondo'en er en rund, grøn sort, som også er sortsfast. Udover de gamle hjemmeavlede frø sår jeg normalt Tondo frø, som jeg køber, plus en eller anden prøvesort.

I år startede jeg tidligt med frøhøsten, en hjemmeavlet plante, og en Tondo blev afsat til formålet. Jeg bestøvede begge to med en Tondo hanblomst. Den rene tondo-krydsning fik gnavet hul på skallen af snegle, så den høstede jeg forholdsvist tidligt og jeg tror ikke frøene er blevet rigtigt modne. Squashen med T $\times$ (T $\times$ G) frøene tog jeg ind midt i oktober og har haft den liggende indtil nu. Skallen var blevet gul og træagtig som en vintersquash. Den kunne sikkert have holdt sig meget længere. Men jeg skrællede den, tog frøene ud og frøs resten ned. Der var rigeligt, så nu skulle jeg have frø til de næste 10 år.

Filed in: Frø, Agurk, Squash, have

Kristtorn og årets sidste æbleindsamling

Nedfaldsæbler

I dag var mildt vejr med blå himmel, så jeg fik klaret nogle af de manglende ting før vinteren. Det blev til endnu en trillebør-fuld gråsteneræbler, men mon ikke jeg fik levnet tilstrækkeligt til solsortene. Æblerne dækker stadig jorden ganske tæt, og der hænger stadigvæk en del æbler på træet. Også Filippa-æblerne var der 4-5 tilbage tilbage af. Som billedet viser har solsorten også hakket i det. Egentlig tog jeg billedet fordi det vrimlede med bananfluer. Men ved nærmere eftersyn var der kun en slags myg (?) tilbage da billedet blev taget. En enkelt stabil bananflue blev det til oppe venstre hjørne. Det er utroligt hvad der er af insekter i år, her sidst i november. (De små iberiske skovsnegle ser også ud til at trives).

Hakket Filippa æble

(Ifølge Folk og Flora Bind 3, side 90 stammer Filippa-æblet fra Hundstrup på Fyn. Filippa var datter til førstelærer F. Johansen og hun såede i 1877 to kerner af et vildæble i en urtepotte. Begge kerner spirede, det ene træ blev ødelagt af en ko, mens de første æbler på det andet træ kom i 1884. Først i 1886 fik man høstet dem på rette tid og fandt ud af hvor velsmagende de var. For gråstener (gravenstener) er historien ikke så klar (side 91 samme bog). Der er mange forskellige versioner. Men alle har et eller andet at gøre med grev Ahlefeldt på Gråsten slot omkring 1700. De fleste historier går ud på at kviste af italienske/franske (Savojiske) træer blev importeret. Måske af sorten Calville Blanc. Gad vide om vore dages DNA-fingerprinting har opklaret mysteriet. Jeg må have fat i eksperterne på Årslev - mere om det senere).

Kristtorn

Ilex (Kristtorn)

Mens jeg var i haven fik jeg taget billeder af min kristtorn, som for første gang er dækket af røde bær. Ved at klikke på billedet kommer man til mine billeder på Flickr og der er mange flere billeder. Jeg er i tvivl om hvad det er for en slags Ilex, som beskrevet i Wikipedia er der nok at vælge imellem. Bladene er nærmest helrandede med kun antydninger af torne. En ting er sikkert, årsagen til de røde bær kommer nu, skal søges i lidt længere henne i haven. Her er en vaskeægte europæisk kristtorn Ilex aquifolium. Den er selvsået og jeg har bare flyttet den til et andet sted i haven. I år er den begyndt at blomstre, og det må være en hanplante. Og tilstrækkeligt nært beslægtet med min hunplante på første billede, til at kunne give afkom

Hanplante af Kristtorn.

Kristtorn er knyttet til flere legender om Jesus (Folk og Flora bind 3 side 25 ff.). Dels tornekronen, men også med tilknytning til palmesøndag og til det ophold i Ægypten, som Mattæus fortæller om, men som er i modstrid med Lukas-evangeliets fortælling. Andre navne er maretorn, blev benyttet som middel mod mareridt, hyffel/høffeltorn. Bærrene er giftige og har været anvendt som afføringsmidler. Veddet er hårdt og har været brugt for eksempel til rokker og træskærerarbejdet.

Vandstæren landet

Idag så jeg vandstæren for første gang i denne vinter, den sad på samme sten, som da jeg skrev om den i foråret. Den har stabile vaner. Jeg mener den har været her et stykke tid, jeg synes jeg har hørt den kvidre (hvis det er det den gør) og tror også den har sunget.

Filed in: have æble kristtorn

Violette bønner: A Cosse Violette ?

Jeg fortsætter med bønnerne, det er et godt bønneår i år!

Mine violette bønner er formentlig af sorten A Cosse Violette , men jeg er nu ikke sikker. En anden mulighed er sorten Blauhilde. Jeg kan ikke huske, hvor og hvornår jeg købte de første frø. Måske var det i forbindelse med, at den iberiske skovsnegl holdt sit indtog. I hvert fald husker jeg, at jeg overvejede, om den violette bønne var mindre følsom for snegleangreb. Filosofien var, at den violette farve skulle hænge sammen med nogle (bitre?) smagstoffer. Jeg er aldrig blevet enig med mig selv, om det er rigtigt, men de violette bønner giver et langt højere udbytte end de grønne. Endeligt gør det jo ikke noget at farven liver lidt op. Selv blomsterne har en køn lysviolet farve.

Jeg har tilrettelagt en pædagogisk billedserie. Første billede er blomsten, den næste er mit bønnestativ fuldt overvokset med bønner. Så har jeg et nærbillede af en klase med bønner. Næste billede er en baljefuld nyplukkede bønner klar til blanchering. en håndfuld bønnet på skærebrædtet, og en portion bønner igang med at blive blancheret. Som det ses, skifter de farve, når de bliver tilberedt. Det letter blancheringen, man kan direkte se, hvornår de har fået nok. Sidste billede er et fad blancherede bønner klar til nedfrysning.

Bønnerne giver udbytte stort set indtil første nattefrost. Jeg plukkede en portion bønner idag, dog ikke mere end jeg kunne spise såtil frokost sammen med et par spejlæg.

Og så er de billige idrift. Der er altid et par bælge, jeg overser, så de bliver for modne til at spise direkte. De danner så basis for næste års såning.

Yin yang bønner

yin yang beans

En anden bønne, som jeg startede på sidste år er Yin yang bønnen. Jeg ved ikke om det er det rigtige navn, men det er i hvert fald hvad Chiltern Seed kalder dem. Det er nu ikke svært at gætte hvorfor de hedder det. Et andet navn er Orca, det vil sige det engelske navn for spækhuggeren. Også den navngivning giver mening

Yin Yang bønner

Yin Yang bønnen er en busk-bønne med brede grønne bælge. Vist mest beregnet til tørrede bønner som på billedet, og sidste år høstede jeg dem først ved modenhed.

I år begyndte jeg heldigvis at spise af de grønne bælge med meget stor fornøjelse. De virker meget saftige. Sådan en portion bønner, der får et hurtigt opkog, og derefter svitses på panden med lidt hvidløg og olivenolie, og lidt friske krydderurter fra haven (oregano, persille basilikum), og til sidst lidt balsamico eddike, mmmmmmm - det er det rene slik. Gennemkogte, uudviklede haricot verde kan godt gå hjem og lægge sig.

Jeg såede de første bønner i små potter i drivhuset sidst i april. og resten direkte på friland. Så jeg har haft bønner fra begyndelsen af juli til slutningen af september. Og der har været rigeligt med bønner. Den ene række lod jeg stå til færdigmodning. Faktisk tog jeg de sidste i weekenden. Ikke alle var modne, men de blev bælget og svitset sammen med Barlotto bønner og hestebønner.

Bælgene skulle være meget udviklede før de fik seje strenge, i modsætning til Barlotte bønnen. Så de er lige til at tilberede.

Barlotto Lingua di Fuoco

Bønner

Stangbønnen med navnet Barlotto Lingua di Fuoco købte jeg frø fra sideste år hos Chiltern Seed. Sidste år fik jeg ikke sået så mange, primært for at få opformeret frøene

I år er der lidt flere planter igang og jeg kan bedre fortælle hvad den skal bruges til. Planten er den kraftigst voksende bønne, jeg har haft. Den vokser kraftigt, i højden ser den ikke ud til at have problemer med at nå de tre 3m, og den sender mange sideskud. Derimod sætter den ikke særligt mange bælge, og bælgene udvikler sig forholdsvist langsomt. I år har jeg dem i drivhuset, og i plantesække langs sydmuren. Planterne begge steder er fremspiret i drivhuset.

Bønner

Bælgene er flotte med deres ildrøde farvetegninger. Farven forsvinder ved tilberedning. Som billedet viser er bælgene brede.

Jeg købte bønnerne primært for at have frøene til supper etc i løbet af vinteren. Bælgene kan imidlertid også spises direkte. Dog er der strenge på begge sider af bønnen som bør fjernes inden tilberedning.

Barlotto Lingua di Fuoco seeds
.

Frøene/bønnerne er ganske kønne i sig selv. De mørke bønner er fra sidste år, mens de lyse er fra i år.

Tomater på vej

Tomater

I år er det lykkedes at få tomaterne godt igang i drivhuset, og at undgå skimmelangreb. Der er dog stadig problemer med en del sneglegnav på tomaterne, af og til giver det ganske interessante mærker på tomaterne.

Den gule tomat er gul pære (yellow pear), hvor frøene stammer fra en frøpose jeg købte i Illinois i 1993?. De røde tomater er af sorten Tigerella. Desuden har jeg Gardeners Delight og Brandywine. For første gang producerer Brandywine mere end ganske få tomater, men ikke flere end at sneglene kan nå at ødelægge dem. Jeg tror årsagen til de mange frugter er de mange humlebier, der har været i år. En anden årsag kan være at frøene er af egen avl, måske er planten ved at være bedre akklimatiseret.

Syv slags kål, risotto m.v.

På en dag, hvor svalen er lige er ankommet vil jeg se tilbage på påsken. Udgangspunktet var, at jeg blev spurgt om hvordan jeg laver risotto, og som sædvanlig, når man begynder at skrive, kommer man vidt omkring

Der er sikkert mange, der kender den gamle danske skik, med at Skærtorsdags suppe skulle indeholde mindst syv forskellig slags kål. Selv stødte jeg vist først på den i Vagn Brøndegaards Folk og Flora, for eksempel i afsnittet om Kål i andet bind. Syv slags kål forstået i den gamle betydning som grønt, der kan benyttes til steg. Siden har jeg forsøgt, at udnytte syv forskellige slags grønt fra haven i løbet af påsken. Jeg må nok indrømme, at det ikke er hver påske, der bliver lavet kålsuppe, så derfor modifikationen. Selv om påsken faldt lidt sent i år, var det vanskeligt, og jeg nåede det faktisk ikke, men det kunne lade sig gøre.

1. Grønkål (eet sølle eksemplar af den røde grønkål har overlevet) (OK)
2. Sødskærm nåede lige frem (OK)
3. Porre: smadret af frosten, så en nitter
4. Purløg (OK)
5. Vårsalat (har jeg som ukrudt) (OK)
6. Brændenælder (rigelig mængde) (OK)
7. Skorzonerrod-blade
8. Pebermynte (meget spæde skud) (OK)
9. Mælkebøtte, men jeg havde ikke fået afbleget skudene. De er som jule-/cikoriesalat når de er blegede, men for beske til min smag uden blegning
10. Skvalderkål, også i rigelig mængde, men jeg kan ikke lide det.

Så jeg manglede een. Selvfølgelig ville jeg kunne nå det, hvis jeg talte salvie, oregano, esdragon, løvstikke med. Og endnu lettere hvis rodfrugterne jordskokker, skorzonerrod og pastinak var med.

Fiskars plukkesaks

Brændenælderne var een af ingredienser. De er jo lidt besværlige at plukke og rense, men med det rette værktøj er det ikke store problem. Et styk Fiskars plukkesaks og et styk plastic engangshandske. Plukkesaksen har en fjederanordning, der fastholder brændenælden efter den er klippet over. Det gør det meget let at høste dem. Dog skal der sorteres i dem, der kommer tit græsstrå og andre visne plantedele med, og endeligt skal de skylles. Her kommer plastichandsken på sin plads.

Risotto di Ortiche  (Brændenælde-risotto)

Tricket ved at lave risotto er, at risene hele tiden skal være våde men de må ikke soppe i fond/vand. Påskens Brændenælde-risotto blev lavet på følgende maner.

Jeg starter med at sætte noget vand til kogning, ca et 1-2 liter. Jeg dropper en oksebouillon terning ned i vandet. Hvis det skal være rigtigt skal det "fond" og hvis det skal være ekstra godt, skal det være hjemmelavet fond, som man selv omhyggeligt har stået i sit køkken og lavet på udvalgte okseben og ditto kød. Inden starten skal vandet simre, og det skal det blive ved med indtil risottoen er færdig. En suppeopøserske er et uundværligt redskab, så den placeres i gryden inden øvelsen starter.

Dernæst hakker jeg et løg, sætter en pande (stor) på komfuret hælder godt med olivenolie på panden og svitser løgene til de bliver gyldne, hælder brændenælderne på og vender dem på panden indtil de bliver skvadrede. Dernæst et par deciliter ris (skal det være fint arborio ris, men jeg bruger almindelige løse ris. NB! ikke parboiled, det skal være den gode gammeldags slags, der skal koges 12 min og hvile 12 min).

Når risene er blevet lidt klare i glansen (et par minutter) tilsættes en suppeopøserskefuld bouillon/suppe/fond og det sikres at risene løsnes fra panden. Dette gentages jævnligt den næste halve time, hver gang risene er ved at sætte sig fast på panden tilsættes lidt væde (1/2-1/1 suppeopøserskefuld), så de kan løsnes igen. Jeg plejer at justere varmen, så der går 4-5 minutter mellem hver vædetilsætning. Efter godt en halv time er risottoen færdig. Den må ikke være for våd, så man skal afstemme tiden efter, hvornår der sidst er kommet vand på.

Skal det være ekstra godt vendes risottoen i nyrevet parmesanost. I mine ydmyge ungkarle-hybel plejer jeg at klare det på tallerkenen, men det er næppe en forsvarlig procedure i pænere hjem. Revet persille er også godt i den sammenhæng. (Ved risotto-servering -- ikke nødvendigvis pænere hjem)

Og det var det. Oprindeligt så jeg opskriften i La cucina Veneziana. af Gino Santin. Det er et stykke tid siden jeg sidst har haft fat i bogen, og jeg kan se at han ud over det jeg nævner bruger et par fed hvidløg. (Og vender risottoen i smør ved serveringen - men i disse fedtfattige tider ... ).

Andre varianter

Lidt mere om risotto inspireret af Marcella Hazan's More Classic Italian Cooking (et meget slidt eksemplar). For mange risottoer vil man være interesseret i, at nogle af grøntsagerne bevarer til lidt "bid". Der deler man proceduren op i to. Kun halvdelen af grøntsagerne svitses sammen med løgene fra start af. Resten hældes i efter 15-20 minutter. Det giver smagen fra den første portion og "al dente" fornemmelsen fra den sidste. Grøntsagerne snittes selvfølgeligt i småt terninger/skiver

For eksempel en pore-risotto. Der tager jeg fortrinsvis de grønne lidt grove dele af porren i første portion, og den hvide del i sidste portion (NB! skiveskåren - hvis der ligger fire hele porrer blandt nogle ris er det IKKE risotto). Bladselleri er en anden god ting (igen snittet i passende stykker, ellers er det noget rod).

Hvis man anvender flere forskellige slags grøntsager samtidigt, skal man afpasse tilsætningen af den sidste portion efter de enkelte grøntsager, så de alle sammen er færdige på samme tid. Risotto Primavera er et godt eksempel. Den anvender en række grøntsager tilknyttet foråret (det italienske) for eksempel gulerøder, squash, ærter etc.

Men der kan jeg nu ikke huske tiderne på stående fod, blandt andet afhænger kogetiden for ærterne af, om de er friskbælgede (det er lang tid siden jeg har brugt det ord - friskbælget) eller dybfrosne. Men du bælger vel ikke selv ?. (jeg skriver det på listen over scorebemærkninger - Har du fået bælget nogle ærter fornylig? Har jeg ikke set dig bælge et eller endet sted ? )

Så må jeg vist hellere slutte. (Men jeg har nu checket at bælge i Ordbog over det Danske Sprog på nettet. Jeg havde jo glemt så fine danske varianter af ordet som bælgøjet, at bælge/bælle øl) -- endnu en mislykket scorebemærkning :-(. Ordbogsopslaget giver et par andre muligheder: Man skal ikke sælge bælgen, før ræven er dræbt, selv ikke når man skriver af karsken bælg.

Gråspurv (Passer domesticus)

Der er et par gråspurve der er ved at slå sig ned ved huset, men de flygter formentlig, når jeg begynder at opholde mig mere på terrassen. Lige nu er det ideelt for dem. Der er lunt ved huset, der er rester af fuglefoder lige i nærheden, og bortset fra en kat med vibrerende underkæbe i en vindueskarm, er der ikke noget at beklage sig over.

De er langt mere frygtsomme end de gråspurve jeg ser andre steder. Mine forældre kæmper en ihærdig kamp hvert år, for at undgå at de bygger rede i eternittaget. Men dér sidder de uforstyrret og chirper, når man går ud på terrassen. Her flygter de for et godt ord. Men mon ikke det ændrer sig henover sommeren

Jeg kan ikke skrive om gråspurven uden at nævne Robert Fisker. Jeg kværnede hans bøger igennem (Peter Pjusk- har været nødt til at slå det op). En uendelig lang serie (efter nøjere studie kun 5 bind inden jeg voksede fra dem, der kan se hvor godtman husker). Med inspiration i hans bøger skrev jeg min første "artikel" til Slotsmarksskolens skoleblad. Jeg husker, at det var om et egern, men resten er gået i glemmebogen. Jeg må have været omkring 10 år. Mon børn stadig læser Robert Fisker ? Sjovt nok har jeg aldrig selv haft bøger af Robert Fisker. Det må være inden jeg fik udtømt mulighederne på Holbæk Bibliotek. Robert Fisker, Davy Crocket, Jules Verne, B.S. Ingemanns historiske romaner. Jeg tror Tory Gredsteds bøger var næste fase, og de bøger har jeg stadig.

Jeg har forsøgt at læse op på Robert Fisker, selv om det er svært at finde noget relevant på nettet. Dansk Wikipedia omtaler ham slet ikke. Google leverer en alen lang liste af biblioteks søgninger, men meget lidt om forfatteren. Han har mange bind på bibliotekerne. Fra dengang jeg begyndte at læse ham (midt i 60'erne) til op i 90'erne var han den forfatter, der havde suverænt flest bøger på de danske biblioteker, faktisk omkring 50% flere end nummer 2. Det vil sige, at han i formentlig 30 år har været den mest udlånte forfatter, så jeg har ikke været den eneste der faldt for hans bøger. Jeg mindes dog ikke, at han blev omtalt i forbindelse med den nyligt udvalgte litteraturkanon. Men der er han jo i selskab med en anden prominent Robert (Storm P.). "Det gungrede hult i vindebroen da ...." (Jeg må se at få læst mine Storm P. bøger igen). Men med hensyn til Robert Fisker. Meget produktiv, boede i en periode i Risskov, født fra den 25. august 1913 i København og døde den 25. november 1991. Første Peter Pjusk bog udgivet i 1953 (nr 5 i 61, nr 6 i 1978 !). I bibliography.dk står han opført med 154 værker.

Gråanden (Anas platyrhynchos)

På nuværende tidspunkt i normale år begynder gråænderne at trække væk fra mølledammen for at finde redesteder langs med åen. Typisk dukker en enkelt hun op med et par beundrende andrikker op i åen ved min have. Der foregår en drabelig aktivitet, hvor det af og til virker det som et under, at hunanden overlever andrikkernes tilnærmelser. I den periode flyver de også med hunnen forrest og hannerne på slæb.

Tit spadserer de op i haven, småsnakkende med hinanden på jagt efter redesteder i haven. På det tidspunkt er der kun een udkåren andrik på slæb. Hvorvidt han også er det fædrene ophav til de kommende ællinger kan jeg have min tvivl om, når jeg har set med hvilken iver, parringsøvelserne er gennemført. Men han hænger på slæbet med opdrættet. Desværre har jeg ikke selv billeder fra haven men Maria Rego fra Portugal har et godt billede på Flickr.

Det er dog meget sjældent, at der kommer noget ud af alle anstrengelserne. Faktisk har jeg kun en enkelt gang set et andeæg i haven, og ællinger har jeg kun set ved mølledammen. Formentlig sørger diverse katte, ræve, lækatte og snoge for at rydde op i rederne. Faktisk fandt jeg ægget ved forårsgravningen, så jeg mener, det var nedgravet.

Når ænderne er i haven, forsøger jeg at snige mig langs husvæggene for ikke at forstyrre. Som regel lykkedes det ikke, og de spadserer fornærmet ind over vejen. De bliver dog ikke mere fornærmede, end at de nøjes med at spadsere, og kun sjældent tager de vingerne til hjælp for at komme væk fra den ubehagelige person.

I modsætning til tilfældet med troldænderne, synes jeg at gråænderne har megen personlighed. Det ser virkelighed ud til, at de går og råhygger sig. Jeg ved ikke i hvor stor udstrækning Disney har medvirket. Men i virkeligheden er det nok andeopdrættet hos min mormor og morfar i sin tid. Som knægt må jeg have brugt meget tid på at iagttage ællingerne og de udvoksede ænder. Både når skrukhønen blev hyret til at udruge ællingerne, når ællingerne fulgte efter deres formodede mor og når mormor kaldte "pyller, pyller pyller", når hun skulle samle dem til fodring.

Slagtningerne omkring jul tror jeg aldrig jeg nåede at overvære. (selv om jeg husker når der var en høne eller kylling der måtte lade livet). I øvrigt kan jeg svagt erindre at der enkelt år var Moskusænder til stede. Men måske husker jeg galt. Under alle omstændingheder var det inden Moskusænderne (Cairina Moschata) blev forfremmet til Berberænder, og blev franske. Det var også før, der var tænkt på iberiske skov-/dræbersnegle, som moskusænderne skulle fortære med stor fornøjelse. Hvilket minder mig om min nyligt fremspirede busk-basilikum, som er blevet guffet af formentligt et miniature-eksemplar af bemeldte snegleart. Så sneglekrigen er allerede indvarslet, og spirebakkerne drysset med ferramol. Og jeg må se at få investeret i nogle nematoder for at se, om det kan lykkedes at få det til at slå an. Da jeg første gang prøvede det for snart mange år siden, vandede jeg dem bare ud i haven, som instrukserne foreskrev. I år vil jeg prøve at sikre mig at de æder af dem, som foreslået af Helge Pedersen. Men da smittevejen er via åndedrætshullet, er det jo ikke givet, at der er noget om snakken.

Det ville jo være rart hvis gråænderne begyndte at tage for sig af retterne mellem sneglene.