Hver eneste år skal jeg absolut tage billeder af de første Eranthis'er, jeg ser. Når jeg så får lyst til at præsentere billederne i denne blog, er jeg nødt til at fortælle lidt om Eranthis. Men hvad er der egentlig at vide om Eranthis hyemalis, den har jo ikke engang et dansk navn til trods for, at det er en blomst, alle kender.
Igen kommer Folk og Flora til undsætning, dog med knapt så megen information som vanlig, men Google og web'et kan jo også bruges.
Eranthis betyder i henhold til Folk og Flora Forårsblomst og hyemalis skulle betyde vinterlig, så navnet er altså vinterlig forårsblomst, hvilket jo i grunden ikke er så galt. Hyemalis fandt jeg efter langt tids søgen i et Dictionary of Botanical Epithets på web'et, et link jeg nok får brug i fremtiden også. Det viser sig at Erantis ikke er det eneste danske navn. Der fleste navne i Folk og Flora har noget med munke at gøre: vintermunke, gul munke og giftmunke, men også navne som vinterblomme, forårsblomst og gule gækker har været anvendt.
Slår man op i Ordbog over det danske sprog (ODS) med ordet munke kan man se flere betydninger. Folk og Flora henviser til en af de planter, der kaldes blaamunke, (Jasione montana), hvor betydningen skulle henvise til verbet at munke, det vil sige at banke eller slå. Vejbred blev også kaldt munke, ungerne slog hinanden med frøstanden (lyder lidt mere harmløst end vore dages 'leg' på gader og stræder). Verbet skulle ifølge ODS stamme fra 'at gøre til munk', det vil sige kastrere, så idyllen varer jo ikke længe. Der er dog en langt mere nærliggende forklaring på munke navnet for Eranthis. Det engelske navn er winter aconite. Aconite er den danske stormhat/venusvogn (Agonitum napellum) som er blå og høj. Stormhat må stamme fra blomstens form, på engelsk hedder den også Monkshood, det vil sige munkehætte. Blandt de danske navne for stormhat i Folk og Flora er også munke, munkehætte, blåmunke og munkekappe. Stormhat er samtidig en berygtet/berømt giftsplante, wolfs-bane på engelsk antyder, at den er været brugt som gift mod ulve, ulvebane har være brugt på dansk (betydningen den samme som i banemand).
Stormhats blomster er blå, og som nævnt er blomsternes facon langt fra eranthisblomsters. Men bladene er så vidt jeg husker det meget lig hinanden og der findes andre planter af Aconit slægten der har gule blomster (for eksempel Aconitum lycoctonum). Eranthis er også giftig, men vist nok så ildesmagende at der ikke er risiko for alvorlige skader. Men alt i alt må det være oplagt at munke-betegnelserne på dansk svarer til aconit-betegnelsen på engelsk. Desværre har jeg ingen billeder af stormhat. Jeg havde den i haven som staude, men den er gået ud nu. Den døde omkring det tidspunkt, da haven blev invaderet af iberiske snegle. Jeg har troet, at det nok var sneglene, der fik gjort kål på den. Men ved nærmere eftertanke, er det nok ikke sandsynligt, giftindholdet taget i betragtning. Andre planter i ranunkel-familien trives fint til trods for sneglene.
De franske navne lægger op til en anden vinkel. Der nævnes hele tre navne: Èranthe d'hiver, der jo er vinter-Eranthis, Aconit d'hiver, der modsvarer det engelske navn, og endelig Hellébore d'hiver, vinter Hellebore. Det sidste er en direkte oversættelse af Carl von Linnés oprindelinge betegnelse for Eranthis, Helleborus hyemalis. Helleborus-slægten er vist bedst kendt for arter som julerose (Helleborus Niger) og nyserod (Helleborus Orientalis). Begge arter blomstrer i øvrigt om vinteren eller det meget tidlige forår. Faktisk er Linnés herbarium tilgængeligt på nettet, så her er hans eksemplar af Helleborus hyemalis. Til trods for den falmede farve på blomsten, er den pressede blomst umiskendeligt en Eranthis. Som vist på nyseroden på billedet kan blomsterne godt minde lidt om Eranthis i formen, og også bladenes form kan med lidt god vilje sammenlignes med bladene hos Eranthis
På spansk ser navnet ud til at være Eléboro de invierno, mens portugiserne sjovt nok bygger på Aconit-vinklen. Italienerne går helt på tværs og kalder planten Píè di Gallo, hvilket må være hanefod på dansk. Jeg vil undlade at kommentere svenskernes navnevalg, men det er vintergäk, hvilket jo i høj grad fremmer den internordiske forståelse. Nordmændene har vinterblom og tyskerne winterling.
Update: Flere af mine eranthisbilleder kan ses her. Nyserod-billeder her
