Efter Eranthis er det oplagt at fortsætte med vintergækker. Som nævnt er vintergæk det svenske navn for eranthis, men her holder systematikken op. Vintergækker hedder Snödroppar på svensk. Samma navn, snowdrops, bruges på engelsk. Det latinske navn er Galanthus nivalis, slægtsnavnet oprindelgt fra græsk mælke-(Gala) blomst(antha), og nivalis for sne. Samme rod som neve på italiensk og Neige på fransk.
Det norske navn er Snøklokke og det navn går igen på flere sprog: Schneeglöckchen på tysk, og Sneeuwklokje på hollandsk. Spanierne holder fast i klokken med "Campanilla de invierno", vinterklokke. Både på fransk og italiensk bygger navnet på at de gennembryder sneen, Perce-neige og Bucaneve. Italierne har flere poetiske mulighed: Fior di neve, sneblomst, Lacrima bianca, hvide tårer og Stella del mattino, morgenstjerne. Vintergæk har været knyttet både til Kyndelmisse (candelmas, misa candelare) og Sct Valentinsdag, og på dansk og også på dansk har navnene kyndelmisselilje og valentinslilje/-blomst været anvendt. I Danmark er de jo desuden via gækkebrevene knyttet til påsken. Det er tilsynedeladende en speciel dansk foreteelse, og er først blevet udbredt indenfor de seneste par hundrede år. Legender forbundet med vintergækken er beskrevet her.
I Galanthus slægten er der en lang række arter og som for andre planter går der sport i at samle de forskellige typer. Galanthophil er ikke en seksual minoritet med hang til at galanteri, men derimod navnet på disse vintergæksamlere. Et eksempel kan ses her. Når jeg skriver at mine billeder viser vintergækker af nivalis arten er det med lidt bæven. Min have var monteret med vintergækker da jeg købte den, og jeg har ikke sat mig ind i de forskellige arters særkender. Min usikkerhed gælder specielt den dobbelte blomst på næste billede. Et kendetegn for vintergækken er de forskelligt udformede kronblade. Hos en anden vintergæklignende blomst, Dorothealiljen (Leucojum vernum) har alle 6 kronblade samme længde. I den dobbelte version udviskes forskellen, men mon ikke det er en Galanthus på billedet. Sjovt nok ser det ud til, at den dobbelte vintergæk spreder sig i min have mindst lige så meget som den almindelige. Normalt er sådanne 'kunstige' typer jo mindre villige til at formere sig.
Vintergæk er giftig, og har også medicinale anvendelser. I Brøndegaards Folk og Flora fortælles det, at årets første vintergæk skulle spises for at beskytte mod malaria eller koldfeber, som det hed. Kilden er fra Falster og så sen som 1885. Det var jo først i starten af 1900-tallet at malariaen blev udryddet i Danmark. Nu er vi jo godt igang med at reetablere vådområderne for at begrænse kvælstofudvaskning, samtidig med at klimaet bliver mere gunstigt for malariamyggen. Det er spændende, hvornår sygdommen reetablerer sig her. Men det bliver nu næppe vintergækken, der bliver behandlingsformen.
Derimod indeholder vintergækken galantamine, som anvendes i behandlingen af Alzheimers. Som navnet antyder blev stoffet først isoleret i en af Galanthus arterne, men det findes også i Dorethea-liljer og påskeliljer. Oprindeligt blev stoffet anvendt mod polio, men gennem de sidste tyve år har det fundet anvendelse i Alzheimers behandlingen. Det udvindes ikke længere fra planter, men produceres syntetisk. Så det er endnu et af succeseksemplerne på anvendelse af aktivstoffer fra planter i sygdomsbekæmbelse.
Update: Flere af mine vintergækbilleder kan ses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar