Det er en mørk tid. Men det kan jo hurtigt vende. Sidste år på denne tid kom der en dyne sne efterfulgt af nogle dage med højt, flot solskin. (billedet er fra 22. januar sidste år). En af mine faste fornøjelser på denne tid på året har igennem mange år været at gennemtrævle frøkataloget fra Chiltern Seeds. Det dumper gerne ind i den sidste uge før jul. Men ak, op til denne jul kom der intet. Jeg har vandret hvileløst rundt ved brevsprækken, men intet er sket. (I parentes bemærket tilhører jeg den efterhånden snævre kreds, der får post igennem en brevsprække og ikke i en postkasse). Frøkataloget fra Chiltern Seeds er på mange måder anderledes. Der er kun billeder på omslaget. De pergamentspapirtynde sider består af tilsyneladende tørre beskrivelser af de forskellige plantesorter, arrangeret i alfabetisk orden -- efter de latinske navne selvfølgelig. En nærlæsning afdækker et væld af informationer, som jævnligt suppleres med finurlig engelsk humor. Udbuddet dækker mange obskure plantearter fra hele verden og en hel del af dem også vildformer. Desuden en række frøblandinger, hvor man ikke ved hvad der vil spire frem. Jeg kan se jeg ikke er alene om den positive oplevelse, se for eksempel her og her.
Men i år brændte de mig af, sikkert med begrundelsen, at jeg ikke købte noget hos dem sidste år. Så nu har jeg i stedet besøgt deres webside. Årets udbud ser spændende ud. Jeg kun rigtigt fået læst blandt grøntsager og krydderurter, og der er mange nyheder, eller rettere mange gamle traditionelle sorter, som er udbudt. (Jeg tror det hedder
Mizuna
En af de tidligste planter er Mizuna (Brassica rapa spp. nipposinica), der er meget karakteristisk med sin roset af fligede blade. Navnet er vist japansk, men mon ikke den oprindelig er fra Kina, som det lastinske underartsnavn nipposinica antyder.
Den er tæt beslægtet med kinakål, men smagen er mere frisk og eftersmagen ikke helt så kålagtig. Den kan både anvendes i salat efter at være skyllet og efter tilberedning. Jeg bruger meget at lave en pastaret ved at svitse den sammen med løg på panden. Oprindelig vist nok en opskrift med spinat eller Rucola fra en af Marcela Hazan's italienske kogebøger, men det fungere fint med mizuna. Den kan høstes af flere gange, men løber i stok til sidst. Den er meget kuldetålende, og er vist egentlig bedst ved såning om efteråret. Som de øvrige Brassica rapa underarter, kinakål og Pak Choi (og agerkål) er dens naturlige vækstmønster vist fremspiring om efteråret og blomstring om foråret.
Tomatillo
Tomatillo (Physalis ixocarpa) har et meget præcist navn. Den tilhører samme slægt som ananas kirsebær (Physalis peruviana) og kinalygte (?) Physalis franchetii, alle tre har de karakteristiske hylstre om frugten. Blomsterne med det spidse 'næb' signalerer klart at den hører til natskyggefamilien. Det kender vi jo blandt andet fra tomat, kartoffel, og den hjemlige bittersød natskygge. Så vidt jeg har kunnet læse mig til vokser tomatilloen nærmest som ukrudt i meksikanske majsmarker. Den sætter et væld af frugter der er sprængfyldte med frø. De seneste vintre har frøene kunne overvintre både på friland og i drivhus, så der spirer en del planter frem. Jeg sår også gerne en portion indendørs, kimplanterne minder en del om tomatens kimplanter. Når de skal prikles ud, skal man være meget varsom. Kimplanternes stængler knækker let. Oprindeligt troede jeg, at den var mere varmekrævende end tomaten. Men det har gået fint med at dyrke den på friland de seneste år. Tomatillo (Physalis ixocarpa) har meget præcist navne. Tomatillo betyder 'lille tomat'. Ixocarpa henviser til frugten, hvis skal (carpa) virker klistret (ixo-). Stænglerne på tomatilloen er tilbøjelige til at knække, så det er normalt en god ide at støtte den med nogle grene
På det næste billede er vist hylstret ret tidligt efter bestøvning. Først svulmer hylstret op og først senere kan frugten følge med. I modsætning til ananas kirsebær, bliver bærret ved med at vokse indtil hylstret er helt fyldt ud, enkelte gange revner bærret. Billedet er taget i mit drivhus, og man kan se bomuldssnoren, der bærer planten.
Bærret er grønt, men når det bliver modent bliver det mere gulgrønt, eventuelt med en violet aftegning. Der findes sorter der nærmest bliver helt violette ved modenhed. Ingen af mine sædvanlige frøleverandører har haft den på sortimentet. I Mexico anvendes tomatilloen til salsa, det vil sige ikke dansen, men sovsen. Jeg bruger den gerne på andre måder. Det er vist de grønne, ikke helt modne tomatilloer, der anvendes til salsaen. Jeg har en ide om at de grønne tomatilloer må kunne syltes på samme måde som grønne tomater, men jeg har ikke forsøgt det.
Det sidste tomatillo-billedet viser ingredienserne til min aftensmad. Af datoen på billedet kan jeg se at det var xx.xx. Frugterne er cirka på størrelse med en lille tomat. Opskriften er cirka som følger: Lidt olivenolie hældes på en pande ved forholdsvis høj varme. Dernæst hakkes et par løg og svitses på panden i olivenolien. Tomatilloerne skæres i skiver og hakkes let. Når man er færdige med det har løgene fået nok, og tomatilloerne hældes på panden. Når de har svitset i 3-4 minutter, hældes en sjat hvidvin på. Der skrues ned til lavt blus. Lidt salt tilføres. En gang pasta for eksempel penne rigata koges. Når pastaen er ved at være klar puttes lidt krydderurter ned til tomatilloerne, for eksempel persille som på billedet, men basilikum og oregano er også velegnede. Når pastaen er klar hældes vandet fra og pastarørerene blandes med tomatillo-saucen. Der serveres medd godt brød og nyrevet parmesanost. Tilberedningstid alt i alt ca 20 min. Høst inkluderet.
I øvrigt har jeg også en ananas kirsebær, som jeg oprindeligt fik i en blandet frøpakke fra Chiltern seed. Det tog et årstid før jeg fandt ud af hvad det var for en plante. I lighed med tomatilloen er den meget god til at sætte frø, og meget let at få til at spire frem. Oven i købet er den flerårig, og det er let at få stiklinger til at slå rod. En af nyhederne hos Chiltern seed er endnu en spiselig physalis, Physalis Angulata, mon ikke den skal prøves i år.
Græsk basilikum
En anden af mine faste favoritter er en småbladet basilikum, kaldet græsk basilikum (Ocimum minimum), som navnet til trods stammer fra Chile. Den er iøvrigt glimrende som krydderi i ovennævnte tomatillo-baserede pastasovs. Billedet er taget meget tæt på så bladene virker for store. Jeg synes den græske basilikum er den nemmeste at dyrke. Klarer sig fint i vindueskarmen, når den danske sommervarme udebliver. Chiltern Seed har mange forskellige arter af basilikum i sortimentet. For eksempel en storbladet variant fra Napoli (Napoletano - Ocimum basilicum). Den er tilbøjelig til at få bladluseangreb. En anden variant er Lakrids basilikum, som har en interessant kombination af basilikum og anis-smagen, dens blade er lidt violette. Endeligt har jeg forsøgt mig med træbasilikum (Ocimum gratissimum), som er flerårig (og efter sigende kan blive til et meterhøjt træ). Der er lidt nellikeagtigt over duften. Den er let at stiklinge formere og kan overvintres inden døre. Jeg har en som jeg har haft i omkring 10 år. Har man lyst til at prøve forskellige basilikum er der rige muligheder. Alt i alt er der omkring 25 forskellige slags basilikum i kataloget. Man kan også købe et basilikum mix så ma hurtigt kan afprøve forskellige
Crystal lemon agurk
En gul agurk cirka på størrelse med et æble. Også den er en renavlet sort, og ikke en hybrid. Man kan derfor samle frø ind hvert år. De frø, jeg har nu, ser imidlertid ud til at have en genetisk defekt. Efterhånden som planterne vokser til forgrener stænglerne sig som normålt. Men de splittes ikke op vokser i hver retning. I stedet fortsætter de i et bredere og bredere bændelagtigt 'bånd'. Hver gang der skulle have været en forgrening, bliver 'båndet' bredere. Til sidst kan det være flere cm bredt, men stadig væk kun en stængel høj. Når man selv samler frø er det kun meget få planter der bidrager til næste generation. Derfor kan der let opstå indavl. Det er formentlig det jeg er rendt ind i. Så i år vil jeg supplere med friskt frø. I kataloget er den anført som ridge cucumber, den engelske betegnelse for frilandsagurk. Betegnelsen referer til at man normalt planter frilandsagurker på en forhøjning. Der er jo en del steder i England med tilsvarende klima som det danske, så det er muligt at den også kan klare sig på friland her. Men ikke hos mig, agurkeduften er uimodståelig for de iberiske snegle. De gør kort proces, når jeg forsøger med udplantning
Billederne er begge fra drivhuset. Agurkeblomsterne er lidt undseelige, men de er flotte tæt på. På billedet kan man se de sorte pigge på den modne agurk. Der er lette at gnide af. (Bønnen i forgrunden er en barloto bønne). Smagsmæssig er Crystal Lemon den bedste agurk jeg har spist. Før jeg fik drivhus, tror jeg slet ikke, at jeg overvejede smagsnuancer hos forskellige agurkesorter. Men der er væsentlige smagsnuancer mellem de forskellige agurkesorter. Agurken på billedet kunne med fordel være plukket tidligere, den er lidt for moden. Skrællen bliver mere grov og smagen en anelse bitter. I de senere år er en gul, kuglerund agurk markedsført i de danske frøposestativer. Det er en F1-hybrid, så man kan ikke selv indsamle frø. Mit gæt er at det er en beskyttet sort, så frøfirmaet har rettighederne. Der findes jo ikke GPL-licenser for open-source heirloom sorter, men rettighedsproblematikken er jo mindst lige så interessant for public-domain sorter som for kildetekst til computer-programmer.
Squash: Tondo di Nizza
Jeg eksperimenterer gerne med forskellige sorter af squash/zucchini/courgetter. Jeg anvender ikke F1 hybrider, og kan derfor let indsamle hjemmeavlede frø, så jeg kan så mange planter. Jeg supplerer dog jævnligt op med indkøbte frø. Favoritten er Tondo di Nizza, som også kendes i en fransk version Ronde de Nice. Den er kuglerund, og bør normalt høstes når den er omkring tennisboldstørrelse. Den kuglerunde facon er også ideel til fyldte squash i så fald er det nok lidt mere en tennisbold der skal sigtes efter. Squashen på billedet stammer fra hjemmeavlet frø, en krydsning mellem en Green Bush squash (som standardsupermarkedssquashen) og en Tondo di Nizza. Frugtlegemet på en rigtig Tondo er kuglerundt allerede i blomsterstadiet. Jeg foretrækker at have mange squash-planter af flere årsager. En del af planterne udnyttes som foder til mine iberiske snegle, men skulle de overleve er det let at nedfryse overskydende squash. Jeg høster squashene meget tidligt, ca halvt så store som supermarkedssquashen med den runkede ydre skal. Jeg har også en ambition om at kunne udnytte hanblomsterne i madlavningen. Indtil videre er det blevet til at servere dem som friturestegte og til noget frikadelleagtigt, som jeg ikke helt kan huske opskriften på. Men godt smagte det. Mit udbytte per plante er vist også forholdsvist lavt på grund af, at jeg fravælger at bruge F1-hybrider. Mit mål er ikke maksimalt udbytte per plante, men at have tilstrækkelig med friske squash, når jeg får lyst til det.
Og når jeg får lyst kunne det for eksempel være: En squash, et fed hvidløg, en syltet cilipeber, olivenolie, lidt hvidvin, Balsamico eddike, Basilikum, parmasanost, flutes og pasta skruer. En sjat vand i pastagryden og resten i elkedlen. Panden sættes på komfuret med lidt olivenolie. Ovnen tændes. Hvidløg og chilipeber hakkes og svitses let i olien. Squashen skæres i små terninger og vandet koger både i gryde og elkedel. Elkedlens vand hældes op i gryden og nu er hvidløget ved at få for meget. Den hakkede squash op på panden, pastaskruer op i gryden, flutes ind i ovnen. Squashen vendes på panden, og væden forsvinder langsomt. Efter nogle minutter lidt hvidvin på squashene. Lige før pastaen er færdigkogt, drysses basilikum på squashene, der skrues ned for varmen, en sjat balsamico eddike hældes på, vandet hældes fra pastaskruerne og de vendes i squashen. Op på tallerkenen med squash og pasta, flutes er klar, parmesan ost rives, og der serveres. Det kan faktisk gøres på mindre end et kvarter. Hektisk men godt.
Det blev en længere fortælling, men jeg tror jeg holder her. Afslutningsvis vil jeg nævne en anden frøleverandør som jeg har trukket på -- det svenske Runåbergs Fröer. De har også mange spændende plantesorter repræsenteret, og har ligeledes altid ydet god service. Og også et spændende katalog blandt andet med instruks til hvordan man kan samle frø fra de forskellige arter.
