Løvfald

 

Det rene kogleri

13. april

Lærke kogler 13. april

Det startede i begyndelsen af april. Lærketræet begyndte at blomstre. Det første billede er taget den 13. april. De højrøde kogler med hunblomsterne stikker i vejret, mens hanblomsterne er åbne på undersiden af grenen. Spindelvævet er allerede spundet.

Jeg begyndte at fotografere koglerne, fordi morgensolen faldt på dem, og de hang i en højde, hvor jeg ikke risikerede liv og lemmer for at tage et billede. Dette lærketræ er formentlig Larix decidua og er kæmpestort. Der er stort set altid fugle i træet. Mejser, spætmejser, spætter, skovduer, solsorte etc.

21. april

Lærkekogler 21. april

Ugen efter er hanblomsterne allerede på retur. Nålene er ved at have nået deres fulde længde. De røde hunkogler ser appetitlige ud, men så vidt jeg har kunnet se, er det ikke noget fuglene spiser. Med en enkelt undtagelse, tjuren. Desværre tror jeg næppe, at det bliver aktuelt i min have.

28. april

Lærkekogler 28. april

Nålene udvikles fortsat mens hanblomsterne er hensygnede. Lærketræer har tidligere været udnyttet til mange formål. Selvfølgelig som tømmer, men også ved produktion af terpentin. Den såkaldte venetianske terpentin udvindes af lærketræets saft. I Siberien har man konserveret de grønne nåle om foråret ved mælkesyreforgæring (ala surkål og ensilage) og brugt dem om vinteren som salat. Lærketræet udskiller tillige et sukkerlignende stof ved nålene, det såkaldte manna fra Briançon. Herfra kan sukkerstoffet melizitose rafineres.

7. juli

Lærkekogler juli

I juli måned er koglerne ved at være færdigudviklede. Den røde farve er afløst af grønt, og de enkelte kogleskæl er kødfulde. Koglerne har nået deres fulde størrelse. Som på de andre billeder er koglerne viklet ind i edderkoppespind, et sikkert tegn på, at der er insekter i nærheden.

4. November

Lærkekogler november

Nu hvor vi er nået november er koglernes udvikling stort set færdig. Frøene er færdigudviklede til at falde ud. Selve koglerne kan blive siddende længe endnu.

Unik journalistik i Berlingeren

En journalist ved Berlingske tidende, Elisabeth Lumby, har givet eksempel på sin unikke ekspertise til videnbearbejdning. Endnu en bekræftelse af at visse journalister formår at skrive om noget de intet aner om, uden at fornemme de er på tynd is. I en artikel om et boblerev i Kattegat skriver hun:

I sig selv er boblerevene kedelige og grå, men de er bevokset af tang, alger og farverige planter som søanemoner, sønelliker og dødningehånd.

(min fremhævning).

Pssst! Elisabeth: Når der er noget du ikke ved noget om, så prøv at google. Første hit med "søanemoner":

Søanemoner hører til de absolut flotteste og mest fascinerende dyr man kan have i sit ...

Første hit med "sønelliker":

Du søgte på: emne=sønelliker. Ny søgning. Præcisér søgning ... Emne: sønelliker ; Metridium senile ; havdyr ; Danmark ; stenrev ; zoologi ; marinezoologi

Første hit med "dødningehånd":

Alcyonium digitatum Dødningehånd. Foto: F. E. Moen, Dette er kanskje en av de nesledyrartene som oftest observeres av dykkere.

Kunne det være at det ikke var planter ? Til nød kan man jo forstå, at hun tror, at det bare er anemoner og nelliker der vokser i havet, men dødningehånd! Hvordan bliver det til en plante. Kunne være interessant at få at vide, hvilke væsener hun tror, at søhest og havtaske er.

Nellike

Men måske gør jeg hende uret. Når jeg søger på hendes navn dukker blandt andet denne side op: Nyt om latterens helbredsgavnlige virkning: Gigtpatienter ler smerterne væk. Måske var hendes ærinde med artiklerne om de farverige planter på boblerevet blot at få gigtpatienter til at grine.

Anemone

De viste billeder er velvalgte billeder fra haven: Et par landfaste, men farverige planter, Nellike og (blå) anemone. Dødningehånden var ikke til at finde på land.

Sommerfugle og Buphthalmum speciosum

Buphthalmum

En af mine stauder, Buphthalmum Speciosum virker meget tillokkende på sommerfugle og andre insekter. Så for at få lidt sommerhumør i denne regnfulde periode er lidt billeder med diverse sommerfugle. Buphthalmum Speciosum hedder vistnok Tusindstråle på dansk og Telekia speciosa som alternativ på latin. Det engelske navn er heartleaf oxeye.

Som sædvanlig kan man klikke på billederne og se dem i de oprindelige størelser på Flickr. Buphthalmum billeder med insekter i alle afskygninger kan ses ved at følge dette link.

Buphthalmum med moserandøje

Buphthalmum med dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje og kålsommerfugl

Nældens takvinge

Pindsvin (Erinaceus europaeus)

Pindsvin

I min foregående post, nævnte jeg pindsvinet i min have. Faktisk var det et stykke tid siden jeg havde set det, men ekskrementerne er jo tydelige tegn på at den er der. Idag fandt jeg den så sovende med snuden ind mod husmuren. Jeg prikkede lidt til den for at spore liv. Den trak sig yderligere sammen men reagerede ellers ikke, men liv var der da.

Pindsvine pigge

Grunden til at den kan sove så trygt, er vist på det næste billede, som er en næroptagelse af piggene på ryggen. De oprindelige billeder er i høj opløsning (3648 x 2736), og kan ses på Flickr ved at klikke på billederne. Det resulterende skærmbillede har en ikon "All Sizes" man kan klikke på for at få vist de forskellige muligheder. Den store opløsning gør, at det er muligt at studere ganske små detaljer. Desværre lå pindsvinet i skyggesiden, så belysning og dermed skarphedsdybde er ikke den bedste.

Pindsvine pig

På det sidste billede har jeg zoomet ind på en enkelt pig på det foregående billede. Piggen er virkelig lige så spids som en nål. Så intet under at pindsvinet tror at den trygt kan lægge sig til at sove og eller trygt spadsere rundt. Desværre er denne adfærd blevet selekteret, før bilen blev opfundet. Lidt mere om pindsvinet her

Iøvrigt blev pindsvinet tidligere brugt som mad, som steg eller i supper (igen baseret på Folk og Fauna). Bilen er altså ikke den eneste menneskeskabte trussel mod pindsvinet gennem tiderne. Pindsvinet blev fredet i 1967, så der er lukket af for pindsvinesteg.

Pindsvinet på billedet vågnede op i løbet af aftenen og har forhåbentlig guffet snegle i sig hele natten

Har de ikke nogle rådgivere ?

Iberisk Skovsnegl

Lørdagsudgaven af Holbæks Amts Venstreblad (eller med det nymodens navn -- Venstrebladet, navneændringen formentlig for klart at indikere tilhørsforholdet til det radikale venstre) bringer et par indkøbte artikler om den iberiske skovsnegl (dræbersneglen). Første artikel indeholder blandt andet udtalelser fra chefgartner Lars Friis, formentlig fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og formentlig med Frederiksberg Have og Søndermarken som ansvarsområder.

Artiklen beretter, at styrelsen ikke agter at sætte kraftigt ind over sneglene, og fortæller om enkelte fordele, for eksempel at de holder skvalderkålen i ave. Dog bekæmpes sneglene på begrænsede områder med sommerblomster og stauder. Så langt så godt. Men, så kommer citatet.

Det der virker på begrænsede områder, er biologiske midler som jernoxid, kaldet Ferramol. Dræbersneglene bryder sig ikke om det, måske fordi lugten ikke er særlig rar.

Que ??

Lad gå med, at jernoxid næppe kan betegnes som et biologisk middel, og at Ferramol er jern(III)fosfat (heller ikke biologisk), og ikke jernoxid, men at dræbersneglene ikke skulle bryde sig om det, fordi lugten ikke er rar !!!!.

Hele fidusen med Ferramol er jo, at det er kraftigt tillokkende for sneglene, hvad enhver der har anvendt stoffet mod sneglene vil være klar over. Hvor tror Lars Friis, at de små blå korn forsvinder hen i løbet af natten, når de udstrøes om aftenen. Hvis chefgartneren ikke selv har set det, må der da være nogle menige gartnere han kan spørge ? Alternativt kan man jo læse produktbeskrivelsen. Tricket ved Ferramol er at blande jern(III)fosfat med hvedemel og duftstoffer, der lokker sneglene til at spise det

Den næste artikel lader biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening komme til orde. Han virker nogenlunde ligeså velinformeret som Lars Friis.

Naturfredningsforeningen forestiller sig ikke at det er muligt helt at udrydde den indvandrede skovsnegl - medmindre man finder en målrettet biologisk bekæmbelsesmetode for eksempel en sygdom eller snylter, der udelukkende rammer dræbersnegle, og sådan er det ikke med de hidtil kendte midler, der også kan slå pindsvin og andre arter ihjel

[Min fremhævning].

Det han siger var rigtigt engang, men det er da godt nok en del år siden. Gammeldags sneglemidler slår pindsvin ihjel. Men Ferramol og beslægtede midler er kun giftigt for en række sneglearter. Så det er rigtigt, at midlet ikke specifikt rammer dræbersnegle, men tillige sneglearter som agersnegle, kældersnegle, og sorte og røde skovsnegle. Bo Håkansson stoler måske ikke på den videnskabelige dokumentation, eller på de godkendelsesprocedurer, der blandt andet har godkendt midlet i økologisk jordbrug. Da jern(III)fosfat tillige anvendes i kosttilskud for at afhjælpe jernmangel er problemet ikke begrænset til sneglemidlet. Har Bo Håkansson fat i kæmpeskandale ? Eller er det bare ikke lykkedes ham at sætte sig ind i sagen i løbet af de 5-10 år, der er gået siden midlet blev introduceret ?

Det virker jo modstridende, på den ene side at klage over, at der ikke bliver grebet ind over for dræbersneglene, og på den anden side at føre misvisende skrækkampagne over det eneste hjælpemiddel, der ser ud til virke.

Squash

Set fra min egen have har Ferramol gavnet betydeligt. Jeg kan nu dyrke georginer uden at at stille blomsterkrukkerne i vandbad, Squash trives med en succesrate på mere end 50 %, selv det stadig lykkes for sneglene at gnave fuldvoksne squashplanter over på en nat. Min 5-kgs spand kan benyttes til andre formål end den daglige snegleindsamling. (Og jeg undgår skrækscenariet med at indsamle 5 kg snegle, tænde for elkedlen, - og glemme alt om det kogende vand. Dræbersneglene er forbavsende hurtige når det gælder om at slippe væk fra en spand, også selv om køkkenborder er en ekstra forhindring). Jeg er nu på min tredje 10 kg's sæk med ferramol. Parallelt med ferramol-brugen ser det ud til at sneglenes naturlige fjender opformeres.

Frø

Skrubtudse

Frøerne flokkes om benene på mig, når jeg går tur i haven og og de sidder på terrassen og kvækker om aftenen. Fuldfede skrubtudser ligger og hviler sig på diverse skjulesteder. Løbebiller og skolopendre i max-størrelse er også aktive, enkelte stålorme er set og selv pindsvinet tøffer rundt om natten, til trods for Bo Håkanssons opfattelse. Sjovt nok, sneglebestanden er også faldet markant i den skov som min have støder op til. Skalderkålen trives, og vejen er ikke længere en slimet sneglekirkegård. Så mon ikke den danske fauna er ved at indrette sig på den nytilkomne. Meget tyder jo også på, at dræbersneglen er ved at krydse sig med de andre skovsnegle, både den originale sorte, og den røde indvandrer fra 1800-tallets Harzen.

Frø

Danmarks Naturfredningsforening kunne passende tage fat på de ekstreme avancer der er på Ferramol i mindre portioner. Det er tydeligt at detailhandlen har lugtet gevinstmuligheder fra de stakkels snegleramte villahaveejere. Så portionen på et halvt kg, der er afpasset til villahaven, koster omkring 100 kr. Min 10 kg pose skulle tilsvarende koste 2000 kr. I virkeligheden koster den omkring 700 kr. Det halve kg indeholder iøvrigt omkring 5 g ferrifosfat, 495 g mel og lidt duftstoffer. Melet fås for godt 50 øre. Ferramol i små portioner er jo næsten ligeså god en forretning, som at sælge vand på flaske.