fredag, juli 31, 2009

Skorpionfluer og hvad der deraf fulgte

Jeg er begyndt at se skorpionfluer over alt. I starten af året vidste, jeg at der fandtes et dansk insekt, der havde en klosaks på bagenden, og derfor var opkaldt efter en skorpion. Det havde jeg for så vidt vidst i godt 40 år, siden jeg som 10 årig knægt fik opfyldt et af mine brændende ønsker til min fødselsdag: Et eksemplar af Hvad finder jeg i skoven fra Politikens Forlag. G. Mandahl-Barth var forfatter og med farvetavler af HENNING ANTHON, som der står på titelbladet. Jeg sidder med det slidte eksemplar fra dengang, mens jeg skriver dette. På side 15, under Netvinger og Skorpionfluer står den: 68. Skorpionflue, Panórpa commúnis, hun; a. han; b. larve. Ovenover teksten i bogen er de tilhørende farveplancher. Farveplancher er et af de ord, der næppe vender tilbage. Google spørger forsigtigt: Did you mean to search for: favre planche, når jeg søger på ordet. Ordet emmer af biologi- og geografitimerne i min barndom, hvor utallige farveplancher blev hængt op på sømmet over tavlen, hjulpet godt på vej af den lange stang med gaflen i enden. Tilbage til fluen. Tricket med at bruge politikens håndbøger med titlerne Hvad finder jeg ... og ... i farver er nu at stikke fingeren ind på siden med tegningerne, huske nummeret og så blade rundt bagi bogen til man finder beskrivelsen. Side 109: Der står den: 68. V. 12-15 mm. Meget almindelig i juni-august .... Udfra det burde jeg have set den, Men som sagt, jeg havde aldrig bemærket den. Men der sad en slags flue på en blomsterkrukke i haven, da jeg gik forbi med kameraet. Resultatet er vist her. Et opslag i bogen gav resultatet, det måtte være en skorpionflue

Jeg begyndte nu at lægge mig til når noget flaksede forbi med næsten glasklare vinger og sorte pletter. Lidt ligesom et stankelben men alligevel anderledes.

   
Bøg november
Bøg november

Der var et eller andet bekendt ved det besynderlige hoved. Det varede noget tid, men det dæmrede til sidst. Mad Magazine: Spy vs. Spy. Jeg har ingen anelse om seriens tegner, eksil-cubaneren Antonio Prohias, har været inspireret af skorpionfluen, men der findes vist ingen oplagte forklaringer for inspirationskilden, så jeg vil bringe teorien på banen.

Nu ser jeg skorpionfluer stort set overalt. Jeg er lidt usikker på, om det er fordi, det er år med ekstremt mange skorpionfluer, eller det er fordi, jeg har fået indstillet blikket. I hvert fald er min samling med skorpionfluebilleder kraftigt voksende. Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ihærdigt søger at begrænse aftrækkerkløen, når jeg ser en skorpionflue og har et kamera i hånden.

De billeder jeg har vist hidtil har alle været af hunner. Hunnen har ingen klosaks, og skorpionfluenavnet giver derfor ikke rigtig mening. Så derfor tilsidst et par billeder af hanner, så ligheden til skorpionen bliver tydelig. Jeg har fokuseret på klosaksen. Selvom hannens bagkrop minder om skorpionens er der er dog en yderligere en væsentlig forskel. Skorpionen bærer en giftbrod på bagenden. Skorpionsfluens klosaks er et befrugtningsorgan. Jeg er ikke helt afklaret med om der grund til at føle misundelse.