fredag, februar 22, 2008

Blog med billedserier

De fleste billeder som jeg viser på denne blog er placeret på flickr. På det tidspunkt, hvor jeg skriver blog-posten, synes jeg disse billeder er de bedste til at supplere teksten. Tit får blog-skriveriet mig til at tage yderligere billeder af samme motiver. Af og til endda billeder, som jeg synes falder bedre ud. Men så er det jo for sent. Jeg kan selvfølgelig løbende gå ind og redigere i bloggen og ændre billedhenvisninger, men lidt af idéen med at blogge falder til jorden, hvis der ændres hele tiden. Derfor har jeg fundet en anden løsning. Jeg har oprettet en supplerende blog, der viser billedserier, som er relateret til indlæggene i denne Bruunshaab-blog.

I mit blog-indlæg om solsorten fra marts sidste år inkluderede jeg en billedserie med solsorte-billeder på flickr. Det skete med et link til et script, EZFlickr. EZFlickr-scriptet virker ikke længere, men jeg søgte efter noget programkode, der kunne lidt af det samme. Som for eksempel denne billedserie med lidt uskarpe billeder af et harmonisk dompap-par, der dukkede op i haven forleden.


Dompap billedserie

En mulighed var at henvise direkte til flickr. Hver søgning kan vises som et slide-show/billedserie, og en sådan billedserie har egen web-addresse. Dette flickr link fører direkte til dompap-billedserien.

Ved at søge på nettet fandt jeg en lidt anden mulighed. Paul Stamatiou har lavet en hjemmeside kaldet flickrSLiDR. Her kan man få genereret html-kode til at kalde flickr-billedserien direkte fra hjemmesiden ved hjælp af en <iframe> konstruktion. flickrSLiDR hjemmesiden er siden solgt til et svensk firma, men kan stadig anvendes frit.. Den producerede kode kan direkte inkluderes i bloggen. Billedserien kan for eksempel vise billeder med samme tag og bredde og højde kan tilpasses blog-formatet, som vist i nedenstående musvitserie. Ved at klikke på billederne får man mulighed for at besøge flickr direkte.


Created with Admarket's flickrSLiDR.

Den underliggende kode er stadig flickr-slideshowet, og det er ikke altid at det fungerer fuldstændigt efter hensigten. Jeg har derfor undersøgt en anden mulighed: PictoBrowser. Ved at besøge PictoBrowser hjemmesiden kan man få genereret en flash animation baseret på flickr- billeder samt den fornødne kode til at kunne inkludere animationen i bloggen. Selve flash koden er placeret på en server hos PictoBrowser. Mine uheldige erfaringer med brug af EZFlickr gør mig lidt skeptisk for sådan en løsning. Derfor valgte jeg at gå videre med flickrSLiDR. Men som illustration er vist Pictobrowsers version af mine musvit-billeder.

Jeg har nu afsluttet overvejelserne med hensyn til billedserierne. En separat blog med mine billedserier er oprettet. Billedserie bloggen har en større spaltebredde, så billederne, der vises, er større end i ovenstående eksempler. Fremover vil jeg henvise fra denne Bruunshåb-blog til bloggen med billedserier, når der er behov for det. For eksempel musvit, erantis og vintergæk.

søndag, februar 17, 2008

Vintergæk Galanthus nivalis

Efter Eranthis er det oplagt at fortsætte med vintergækker.  Som nævnt er vintergæk det svenske navn for eranthis, men her holder systematikken op. Vintergækker hedder Snödroppar på svensk. Samma navn, snowdrops, bruges på engelsk. Det latinske navn er Galanthus nivalis, slægtsnavnet oprindelgt fra græsk mælke-(Gala) blomst(antha), og nivalis for sne. Samme rod som neve på italiensk og Neige på fransk.

Det norske navn er Snøklokke og det navn går igen på flere sprog: Schneeglöckchen på tysk, og Sneeuwklokje på hollandsk. Spanierne holder fast i klokken med "Campanilla de invierno", vinterklokke. Både på fransk og italiensk bygger navnet på at de gennembryder sneen, Perce-neige og Bucaneve. Italierne har flere poetiske mulighed: Fior di neve, sneblomst, Lacrima bianca, hvide tårer og Stella del mattino, morgenstjerne. Vintergæk har været knyttet både til Kyndelmisse (candelmas, misa candelare) og Sct Valentinsdag, og på dansk og også på dansk har navnene kyndelmisselilje og valentinslilje/-blomst været anvendt.  I Danmark er de jo desuden via gækkebrevene knyttet til påsken. Det er tilsynedeladende en speciel dansk foreteelse, og er først blevet udbredt indenfor de seneste par hundrede år. Legender forbundet med vintergækken er beskrevet her.

I Galanthus slægten er der en lang række arter og som for andre planter går der sport i at samle de forskellige typer. Galanthophil er ikke en seksual minoritet med hang til at galanteri, men derimod navnet på disse vintergæksamlere. Et eksempel kan ses her. Når jeg skriver at mine billeder viser vintergækker af nivalis arten er det med lidt bæven. Min have var monteret med vintergækker da jeg købte den, og jeg har ikke sat mig ind i de forskellige arters særkender. Min usikkerhed gælder specielt den dobbelte blomst på næste billede. Et kendetegn for vintergækken er de forskelligt udformede kronblade.  Hos en anden vintergæklignende blomst, Dorothealiljen (Leucojum vernum) har alle 6 kronblade samme længde. I den dobbelte version udviskes forskellen, men mon ikke det er en Galanthus på billedet. Sjovt nok ser det ud til, at den dobbelte vintergæk spreder sig i min have mindst lige så meget som den almindelige. Normalt er sådanne 'kunstige' typer jo mindre villige til at formere sig.

Vintergæk er giftig, og har også medicinale anvendelser. I Brøndegaards Folk og Flora fortælles det, at årets første vintergæk skulle spises for at beskytte mod malaria eller koldfeber, som det hed. Kilden er fra Falster og så sen som 1885. Det var jo først i starten af 1900-tallet at malariaen blev udryddet i Danmark. Nu er vi jo godt igang med at reetablere vådområderne for at begrænse kvælstofudvaskning, samtidig med at klimaet bliver mere gunstigt for malariamyggen. Det er spændende, hvornår sygdommen reetablerer sig her. Men det bliver nu næppe vintergækken, der bliver behandlingsformen.

Derimod indeholder vintergækken galantamine, som anvendes i behandlingen af Alzheimers. Som navnet antyder blev stoffet først isoleret i en af Galanthus arterne, men det findes også i Dorethea-liljer og påskeliljer. Oprindeligt blev stoffet anvendt mod polio, men gennem de sidste tyve år har det fundet anvendelse i Alzheimers behandlingen. Det udvindes ikke længere fra planter, men produceres syntetisk. Så det er endnu et af succeseksemplerne på anvendelse af aktivstoffer fra planter i sygdomsbekæmbelse.

Update:  Flere af mine vintergækbilleder kan ses her